Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
KRISTIA.NS AMT
28. Stee. Udt. stéyé, Gen. stés. — til Stæöas DN. II 121, 1320.
til Stædas DN. II 134, 1325. a Stæidi DN. XIV 5, 1340. a Stævdi,
til Steddas DN. II 208. 209, 1342. Stæd, Sted (Akk.) DN. II 211,
1343. a Stæði, til Stædz; Stædh (Akk.) DN. II 214, 1343. a Stedi,
til Steddars DN. III 255. 256, 1361. a Steidi DN. V 289, 1400.
Stædz Fjerding DN. VI 619, 1475. a Stedhy DN. II 701, 1489. Stedh
1520. Stede DN. IV 812, 1534. Stedt 1578. 1592. Sted 1595.
Stedde 1604. Vi. Stede 1616. Stee 1667. Stæe 1723.Vi-
Maa liøre sammen med det af Aasen anførte Stede (eller Stedje?) m.,
Aabred, Elvebred, især: Græsbanke, Engflade langs et Yanddrag; Gaarden
ligger ved Slidrefjorden. Navnet synes at svare til den af Aasen fra
Hallingdalen anførte Intetkjønsform Sted, og den nuv. Form at være udgaaet fra en
gammel Dat. S t e Ö i (af Nom. S t e 8). I de ovfr. anførte Genitivformer
S t æ 8 a s, Stædas og Sted das maa a have været en ubetydelig
Vokallyd, der har været indskudt, for at 8 og s skulde høres tydelig hver for
sig; om lgn. Indskud af a jfr. Y lm a sin, nu Ermesø, Frogn, GN. 25, og
Apal da sin, nu Abelsø, Aker GN. 160 (Bd. II S. 76 og 115). —
Gaard-navnet Stedje (udt. Steie) i Sogndal N. B., i 1308 skr. a Stedi u (DN. X 96),
og rimeligvis ogsaa Stedje (udt. Staie) i Vik i Sogn maa være det samme
Navn som her, men i et andet Kjøn.
29. (irovi. Navnet bruges ikke nu; kaldes hø"vé ligesom GN.
30. — Groff 1578. Groffue 1592. 1595. 1604.Vi. Groffuj 1616.
1667. Grofvj 1723.Vi.
Da Navnet ikke længer bruges, kan det ikke afgjøres, om det kommer
af g r ó f f. eller g’ r o f f. (Indl. S. 52).
30. Hove. Udt. hø"vé, Gen. høvs. — Hof (Nom.) DN. IV 284,
1352. af Hofwe DN. II 433, 1402. a Hofuæ DN. II 496, 1422.
Hoff 1520. 1578. Hoffue 1592. Hoff 1595. Hoffue 1604. Vi. Hoffvi
1667. Hofvj 1723. Vi.
Hof n., Templet; den nuv. Form er udgaaet fra den gamle Dat. H o f i.
31—34. Lomen lille, nedre, ovre og’ sondre. Udt. lomé
(GN. 31 lisslómé). — a. Lomene DN. II 134, 1325. IV 181, 1334.
fyrir sunnan Lomene (øfste) DN. II 221, 1344. Lomens sokn DN. II
392, 1388. Lomene sokn DN. II 433, 1402. i Lomenæ, Lomens s.
DN. II 445, 1406. a Lomene, Lomens s. DN. II 496, 1422. Lomene
s. DN. II 595, 1451. eccl. de Huuam PN. 24. Lumme 1520.
Lom-mim DN. IX 808, 1558. Lomen DN. IX 816, 1564. Lomenn 1578.
Lomenn, Lommenn 1592. Lomenn 1595. 1604.Vi,Vi,Vi,Vs- Lommen
1616. 1667. Lille, Midt, Øfre Lommen 1723. Vi,Vi,Vi,1/«.
Lómin. Maaske sms. med Fuglenavnet lóm r m., Lom (colvmbus
arctieus), en Fugl, der er almindelig i Landets indre Dele og især ruger
hyppig ved alle Fjeldvande i Birkebæltet (R. Collett, Norges Fugle, i Chra.
Vid.-Selsk. Forli. f. 1868). Da her ikke er nogen Bæk, kan man ikke tænke paa
det Bd. II 149, III 46 nævnte Elvenavn Lóma.
33, 3. Flisen. Udt. fli’sé, -Dat. fli’sen.
Flis (flis) f., Splint, Spaan. I Nordre Land er der efter Amtskartet en
Elv Flisen (Tverelv til Leppa); men jeg kjender ikke dette Navns Betoning
og ved heller ikke, om der er noget Vandløb ved Stedet her i V. Slidre.
Flisa med Tostavelsestone findes som Elvenavn (Bd. III S. 269).
35. Hauge. Udu. hauge, Gen. haugs. ■— Houge 1616. 1667.
1723.V2.
Se GN. 18 ovfr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
