Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
KRISTIA.NS AMT
Huale RB. 277. a Huale DN. II 496, 1422. 595, 1451. a Hwole,
Hwol DN. XIII 91, c. 1450. Wall 1520. Quall 1578. 1595. Qualle
1592. 1604.Vi,Vi. 1616. Qvale (2 Gaarde) 1667. Qvale og Øfre
Qvale 1723.Vi.Vi-
Hváll m., se Indl. S. 66 under hóll. Nutidsformen er Dativ.
39,10. Bakkene. Udt. på bákJcó,
40,6. Yrstad. — a Yristodum (sønste Gaard) DN. XIII 11,
1339. II 209, 1342. i Yræstodum DN. IV 445, 1391. i Yrisstadhum
DN. II 565, 1443.
Bd. III S. 132 har O. R. antaget, at dette Navn mulig kunde høre
sammen med Irstad, Romedal GN. 39 (i Irastadum DN. V 89. Yrikstader
DN. I 567), ,og at man for lste Leds Vedkommende kunde tænke paa ét
Mandsnavn I r i, der forekommer paa Island, brugt om en Mand af udenlandsk
(irsk?) Herkomst. I PnSt. S. 283 er Yrstad adskilt fra Irstad og forklares
som opr. Yrarstaðir, af det gamle Kvindenavn Y r r, der dog blot kan
paavises paa Island i Landnamstiden (Landn. 64), og denne Forklaring synes
mig rimeligere efter de ovenanførte ældre Former.
41. Hjelle. Udt. jælle. — Jelle 1604.Vi. 1616. Hielde 1667.
1723.Vs.
* Hj all i, Dat. af kjallr m. (Indl. S. 55), jfr. N. Aurdal GN. 92.
41,5. Ødegaarden. Udt. åt galen.
42. Præstegaarden.
Hausaaker var en Tid forenet med Præstegaarden GN. 44.
42, 1. Hausaaker. Udt. hausåker. — ecelesia cle Ausaqri og
eeclesia de Slidron nævnes ved Siden af hinanden PN. 24. a
Haus-akre DN. II 174, 1334. 215, 1343. Hauksaker sokn DN. V 267,
1395. Hußager, Underbrug til Præstegaarden, St. S. (se under GN. 44).
Haus ak r, sms. med hauss m. (Indl. S. 53), vel i Ordets afledede
Betydning om rundagtige Fjeldknatter eller Høider; sigter her vistnok til
den bag Gaarden liggende Høide, der har en svagt rundet Top. — Se under
«Nedlagte Kirker» ndfr.
[42, 2. Ølken. Navnet bruges ikke i Bygden; kaldes hau’gen,
på hauge, ler cé marinaugen. — Ølche, Underbrug til Præstegaarden,
St. S. (se under GN. 44).]
Jfr. Brandbu GN. 113.
43. Fylken. Udt. fultø. — a Fylkinom DN. II 214, 1343.
till Fylkina DN. XIII 25, 1368. af Fylkene DN. XII 204, 1463.
Foleken 1520. Folckenn 1578. Følckenn 1592. 1595. 1604. Vi.
Folcke St. S. 146. Følcken 1667. Følehen 1723.Vi-
Fy 1 k i n, en Sammensætning med vin. Navnet er rimeligvis det
samme som Følke, Aasen GN. 51, udt. Følkje og Følkji, af hvilket Navn der
dog ikke er bevaret Former fra MA. K. Rygh tænker ved dette (Bd. XV
S. 79) paa et Elvenavn Folka (se Bd. I S. 205) som lste Led; ogsaa her i
Slidre er der en Bæk ved Gaarden. Iste Led kan efter Formen dog ogsaa
være folk n., Flok, Skare osv., og Navnet maatte da betegne Stedet som et
Sted, hvor mange Mennesker jævnlig kom sammen. Hvis denne Forklaring
skulde være rigtig, maatte man tænke sig, at der havde været et Hov i
Nærheden, og dette er vel ikke urimeligt; Gaarden ligger i Nærheden af V. Slidre
Kirke, og Kirker lagdes jo i den første kristelige Tid gjerne paa Steder, hvor
Hedendommens Guder før havde været dyrkede. Ogsaa O. R. har i en Notits
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
