Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213. VESTRE SLIDRE
291
73.5. Brekken. Udt. brcékka, Dat. -kunn.
73, 6. Viken. Udt. vik,i, Dat. viken.
74, 75. Viste nedre og ovre. Udt. vi sste. — i Wissti (nørste
øfste) DN. III 281, 1368. i Visti DN. II 438, 1404. i Wistæ, Viiste,
Viistee DN. I 486. 488. 489, 1421. 1422. Viste 1520. 1578. Vist
1592. Wiste 1604.Vi,Vi- Viste 1616. 1667. Nedre Wiiste og Øfre
Wiistee 1723.Vi,Vi-
Vist f. eller Visti n. Navnet er i Formerne fra MA. Dativ. Det
maa være dannet af Verbet v e r a (v e s a). Et af dette Ord dannet
Hun-ltjønsord vist f. har i Oldn. Betydningerne: Væren, Ophold paa et Sted;
Opholdssted, Bolig; Fødemidler, Kost, Proviant. Efter disse Betydninger
maa Ordet kunne have været anvendt i Stedsnavne i flere forskjellige
Betydninger (Bd. IV, 1 S. 76). Hvis Navnet er dette Ord, viser Dativformen,
at det i Beiningen er gaaet over fra Hunkjøn til Intetkjøn, paa hvilken
Overgang man ogsaa ellers har Exempler (jfr. Brandbu ON. 62). Der er dog
fra Formens Side andre Muligheder til Forklaring. Da Bygdenavnet
Vist-dalen i Romsdals Fogderi i 1494 er skr. Wissterdal (DN. XI 228), tør man
antage, at dette Navn er sms. med et Elvenavn V i s t r f. (rimeligvis brugt
som Gaardnavn i Navnet Viste i Vaage). Dette Elvenavn er efter sin
Oprindelse beslægtet med Elvenavnet Ver i Vera(r)dalr (se Bd. XV S.
117), og S. B. antager, at de begge have betydet «den stille, rolige». Her er
vistnok en Bæk ved Gaarden; men der er forresten intet, der tyder paa, at
Gaarden skulde have Navn efter denne; Bækken har desuden for stærkt Fald
til, at den kunde have et Navn med denne Betydning. Viste kunde
fremdeles være Dat. af et Hankjønsord Vis ti r. V ist ir eller Visti m. maa
have været det gamle Navn paa Fjorden Visten i Helgeland (Bd. IV, 1 S. 76.
■«Norske Fjordnavne» i Festskriftet til Prof. Unger, S. 62); det har vel
ligesom Elvenavnet havt Betydningen «den stille, rolige», og kunde tænkes at
have været Navn paa Strandefjorden eller dens øverste Del, Graneimsfj orden
(jfr. det i Oprindelse og Betydning beslægtede Fjord- og Sønavn V e r i, Bd.
XV S. 117. «Norske Fjordnavne» S. 58 f.), men en saadan Antagelse vilde
kun være en løs Gjætning. Og endelig tænker S. B. paa et forresten ukjendt
Intetkjønsord * vi s ti, der kan have havt Betydning af: et stille, roligt Sted
(eller maaske vist f., brugt i samme Betydning). Dette kunde være brugt
om den østlige Side af Graneimsfjordens Nordende, ved hvilken Gaarden
Viste ligger, og sigte til roligere Strømforhold i Søen; den modsatte Side
ligger nedenfor Fossen ved V. Slidre GN. 70. — Navnet Viste er ligesom her
Entalsform i Hetland og sandsynligvis i Vaage; derimod er Viste i Tune
Flertalsform ligesom Vister i Eidsberg (Bd. I S. 154. 296). En Entalsform
Vist forekommer i Værdalen, i Inderøen og i Sparbuen (se herom Bd. XV
S. 126).
74.6. Flekkelijordet. Udt. flækkelijóle.
75,6. Ødegaarden. Udt. åi’galen.
75, 12. Hagen. Udt. haginn, Dat. -ga.
75, 13. Grefsrud. Udt. grœ’ffsrii, grce’ffstrú.
Se V. Toten GN. 120.
75, 16. Heimdalen. Udt. heimdalen.
Om Heim- se under GN. 6. 7 ovfr.
76. 77. Kvaale søndre og nordre. Udt. kvale. — a Huale
DN. IV 147, 1324. II 170, 1333. Quall 1592. St. S. 137.
1604.Vi,Vt-Qvale nedre og øvre 1667. Qvale øfre og Nedre Qvale 1723.Vi,Vt-
Hváll m., se Indl. S. 56 under li oil. Den nuværende Form er
udgaaet fra den gamle Dativ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
