Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
KRISTIA.NS AMT
78. Solstein. Udt. solstei. — Solstenn 1520. Solsteenn 1578.
Sollestenn 1592. 1595. Soellesteen 1616. Sollestenn 1604.Vs.
Sodsteen med Randochen 1667. Sodsteen med Rondochen 1723.Vs.
* Solstein n. Maaske Navnet sigter til nogen Høide eller Del at"
Fjeldet i Øst for Gaarden, som har gjort sig særlig bemærkelig i Solskin.
79. Raundokken. Udt. raundåJcIcé. — Rondochen 1723.Vs;
se forøvrigt under GN. 78.
Iste Led er vel raun rn., Rognetræ (Indl. S. 70). 2det Led er dokk f.,
Fordybning (Indl. S. 48).
80. Revne. Udt. révnne, révvni. — Reffen 1578. Reffne
1592. Reffnne 1604. Vi- Refne 1616. Reffve 1667. Refne 1723.Vi-
Er i en haandskreven Notits af O. R. sammenstillet med Remmen, GN.
59 i Berg Sml, som er opr. * Refnin, sms. af Fuglenavnet rafn (hrafn),
Ravn, og vin, altsaa Ravnegaarden (Bd. I S. 222). Det sidste n kan være
faldet tidligere bort i dette end i andre Navne paa -vin ved Dissimilation.
Jfr. Vang GN. 65.
81. Fauske. Udt. f au ske. — Fosseke 1520. Fuske 1578.
Fusche 1592. 1604.Vs,Vs. 1616. F. med Hammersliid St. S. 155.
1667. 1723.Vi.
* F au s ka r, Flt. af fan skr m., der i Oldn., ligesom endnu, brugtes
om forvitret, trøsket Træ; i denne Betydning er det vel at forstaa ogsaa i
de fleste af de mange fra det stammende Stedsnavne. Det finde9 ofte som
Gaardnavn usms., i Ent. og Flt., mest i den sidste Form (nu Fausk, Føsk,
Fauske, Føske, Føsker), og som Iste Led i en hel Del sms. Navne. Det
oftere forekommende Navn paa Skjær, Fausken, Fauskan, maa vistnok være at
forstaa paa anden Maade, i overført Betydning af Ordet. Se Bd. IV, 1 S. 131.
81,2. Lisjordet. Udt. lissjole.
81, 5. Langegjerdene. Udt. langjélidn, Dat. -ló.
82. Førstraa øvre. Udt. fý’sstró. — i Firstra DN. IV 76. 77,
1308. i Fyristra DN. VII 342, 1403. a Firistra DN. I 489, 1422.
Ferristra 1520. Forestrae 1578. Forrestraa 1592. 1604. Vi,Vi-
Furre-straa 1616. Førestraae søndre 1667. Førstraa 1723.Vi- —
Fyrre-straa Kirke nævnt i St. S.
Munch har (Norge i MA., S. 109) forstaaet Navnet som Fyristroð,
der vel er ment som Gen. af fyri n., Sted, bevoxet med Furu, og t r o ö f.,
eg. stærkt betraadt, optraakket Plads, alm. Fold for Kvæg, indhegnet
Havnegang, indhegnet Eng. Dette kunde give en rimelig Mening; men Fyristro5
stemmer ikke med de bevarede Former fra MA., og O. R. har i en
Bemærkning til Munch opstillet Fyristra eller Firistra som den rette Form.
Iste Led maa her være Præpositionen fyri(r) eller firi(r), foran. 2det
Led kunde elter Formerne fra MA. være oldn. strå n., Straa, men dette
Ord kan efter sin Betydning ikke passe, og Udtalen -stró tyder paa et
Hun-lcjønsord s t r á (s t r ó). Et saadant Ord kjendes vistnok ikke hverken i Oldn.
eller beslægtede germanske Sprog; men ligesom man har et hå f. (i det
sms. |) ing hå), der svarer til Verbet høy ja, laa istand, kan man tænke
sig et strå f., svarende til *strøyj a, den oprindelige Form for oldn.
strå, bestrø (af en Rod, der har havt Betydningen: udbrede). Et saadant
Ord vilde være beslægtet med Folkesprogets Strø n., Stokke eller Fjæle til
Grundlag under en Stabel, og svenske Dialekters strö n., Stokke eller
Planker, der lægges tvers over de lange Bjelker i en Træbro for at danne Broens
Flade. Betydningen af strå (s t r Ó) maa dog have været mindre indskrænket
end i disse Ord. Den har rimeligvis været: noget, der er udbredt, ligger som
en Flade, og Gaardnavnets Betydning bliver altsaa: noget, der ligger som en.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
