Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27. ØSTRE SLIDRE
303
eller synes at maatte have baaret det. Man maa ogsaa erindre, at Elve oftere
sees at have faaet Navn efter en Egenskab, der kun tindes ved en kortere
Del af deres Løb (jfr. t. Ex. Bd. II S. 100).
Efter St. S. synes Kirken i den katholske Tid at have været viet til
St. Blasius. Det samme berettes ogsaa af Herm. Ruge (jfr. Nicolaysen, Norske
Fornl. S. J.16). Egen Præst er nævnt DN. I 131, 1316. (O. R.).
Gaardenes Navne: 32. Istad. Udt. Vssta. — Istad 1616.
Idstad 1667. 1723 Mi.
Samme Navn Voss GN. 173 og Bolsø GN. 78, det første skr. i Irstodum
BK. 78 a. Hvis disse 3 Navne have samme Oprindelse, kan denne efter
Formen i BK. være den samme som ved Irstad i Romedal, GN. 39, der i 1339
er skr. i Irastadum (DN. V 89). Om det sidste Navns Forklaring af et
Mandsnavn I r i se under V. Slidre GN. 40, 6. I Sverige findes Irsta oftere
som Gaardnavn. Der har dog existeret et Stedsnavn Ira (Nom., i Aardal i
Sogn; anført DN. XII 157), og Ire findes ligeledes i Sverige som Gaardnavn;
jfr. Bd. III S. 132.
33. Yeningstad. Udt. veningsta. ■— Windingstadt 1578.
Weningstad 1592. Vinningstad 1595. Wenningstad 1604.Va.
Vinninng-stad 1616. Vindingstad 1667. Windingstad 1723.Vi-
Navnet synes at maatte have et Personnavn eller Persontilnavn til Iste
Led. Af Personnavne findes der dog intet, der passer, da intet til det
gammel-tydske Mandsnavn W i ni ding svarende Navn kjendes fra Norge, og det
oldn. V é m u n d r neppe kan have givet den nuv. Form. Det ligger nær at
søge efter en Forbindelse mellem Gaardnavnet og den ovenfor omtalte Elv
Vinda. En direkte Forbindelse lader sig imidlertid neppe antage, da der
ligger gamle Gaarde mellem denne Gaard og Elven. S. B. tænker sig
derimod Muligheden af, at V i n d i n g r kan have været brugt som Tilnavn om
en, der om Somrene jævnlig har holdt til oppe i Høiderne ved Vinde-Vandene
eller ved Vindas øvre Løb; et af nævnte Vande kan vel have havt Navnet
V i n d i r.
33,4. Brotliovd. Udt. brøthøvd.
Iste Led er vel brot n., nu i Folkesproget med Betydning: bråt
Helding, Brink, og efter denne Betydning ogsaa brugt om Fjelde med bråt
Affald (Indl. S. 45). Om 2det Led se Indl. 8. 58 under hofuð.
33. 7. Nybraaten. Udt. ny’brøtinn, i brø"ta.
34. Præstegaard en. Kaldes lø"Tc,i. — Løgen 1520. Løckenn
1578. 1592. 1604. Vi. Løcken 1667. Løchen 1723.x/i.
* L ø y k i n, se Lunner GN. 9. 10.
35. Onstad. Udt. onnsta. — i Unatzstadom, a Unazstadir (Akk.)
DN. X 59, 1368. i Vnasstadhom DN. II 716, 1492. Onestadt 1520.
Onnestadt 1578. 1592. 1595. Onnestad 1604. Vi. Ondstad 1667.
Onstad 1723.Vi.
U n á s s s t a ð i r, sms. med Mandsnavnet Unáss, der var ret alm. i
Norge i MA. Det ældste kjendte Exempel er Kong Sverres Stedfader Unáss
kam bar i. Et andet sikkert Exempel paa dette Mandsnavns Brug i
Gaardnavne er Aanaasrud i Nannestad (Vnasrud RB. 419. 421). Se Bd. II S.
394. PnSt. S. 271. Jfr. ogsaa Biri GN. 106.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
