Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27. ØSTRE SLIDRE
305
41. Morken. Udt. mø rigi.
Se Indl. S. 68 under mort. O. R. har betvivlet Rigtigheden af den
opgivne Udtale.
42. Skattebil nedre. — Nedre Schatteboe 1723.
42, 4. Gaardsdelen. Udt. galsdeilde. Dat. -den.
lste Led er vistnok det gamle Mandsnavn G a r ð r, hvorom se Vang
GN. 104. Jfr. Vang GN. 29.
43. 44. Rogne nordre og søndre. Udt. vøggne, Gen. -nis. —
Roghns sokn DN. II 182, 1336. Rongs s. DN. I 343, 1380. Rogns s.
DN. IV 409, 1388. ecclesia de Rogn PN. 24. Rongs s. DN. XI 259,
1517. Ragn s. DN. IV 828, 1548. Rons (!) s. DN. XIII 831, c.
1560. — a Rogne (østre) DN. IV 409, 1388. i Roghne (østre) RB.
235. aa Rognæ DN. VII 342, 1403. a Rogne DN. II 565, 1443.
Roffuene 1520. Rawffne 1520. Rogne DN. II 841, 1540. XIII 831,
1560. Roggenn 1592. 1604.Vi,Vi- Rogen (2 Gaarde) 1667. Rogne
1723. Vi,Vi-
Rogn n. eller mulig m. (opr. maaske Hrogn); den nu brugte Form
udgaaet fra den gamle Dativ. Samme Navn i Nom. er Rogn GN. 85. 86 i
Vang ndfr., Rogn i Bamle (Rongh RB. 28, a Rongh DN. XIII 85, 1444),
og formodentlig Rogn i Vangen, Voss (Rang DN. IX 818, 1564. 1611. Rong
1630); Dat. som her er Rogne, GN. 49 i Vangen, Voss (a Rogne DN. II
30, 1293 o. fl. St.). Ordet er høist rimelig forskjelligt fra det rogn (hrogn)
n., der betyder Rogn (Fiskerogn), men det kjendes isaafald ikke som
Appellativ i Oldn. Mulig er det beslægtet med rygg r (h rygg r) m., Ryg, og i
overført Brug: langstrakt Forhøining af Jord eller Fjeld; ogsaa rogn har
da vel havt sidstanførte Betydning. Om Afledninger med -n i keltiske Sprog,
der kunne sammenlignes med dette Ord, se A. Fick, Vergleich. Worterbuch. 4.
Aufl. Th. 2. S. 99. Forskjelligt fra dette Navn er vistnok Rogne i Haram,
der AB. 79 s. lindes skr. a f Ra w nar (DN. II 776, 1516 derimod paa
Rogne); hvis Formen i AB. er den rigtige, er dette Navn Flt. af raun f.,
Rognetræ, der hyppig forekommer i Stedsnavne i Nutidsformen Rogn-. Samme
Oprindelse har Rognan i Aure (AB. 62 a f Raunum) og vel ogsaa Rognan
i Sparbuen (Rognum 1590. Rognen 1668).
43,1. Præstrud. Udt. prcésstrú.
43, 7. Grindepladsen. Udt. grindaplassen.
43,9. Eristensonlægeret. Udt. krisstensånlcegere.
44, 7. Haaverud. Udt. havrú.
Se N. Aurdal GN. 76.
44, 8. Ohnandsletten. Udt. ølmannsléttidn, Dat. -tó.
Iste Led maa være det samme som i Aalmannveg, Alfarvei, oldn.
alm anna-, 2det Led vel den under Biri GN. 68,4 omtalte stærkt bøiede
Sideform Slett af slétta f.. Slette. Betydningen altsaa: Almenningssletterne.
44, 15. Skogen. Udt. sicogen, Dat. -ge.
45. Hove. Udt. høve. — Hof (søndre øvre) DN. II 182, 1336.
i Hofue (øvre øvre) DN. I 343, 1380. Hoff 1520. 1578. Hoffue 1592.
1595. 1604. Vi. Hoffvi 1667. Hofvj 1723.Vi.
Hof n., Templet; den nuværende Form er Dativ.
45, 2. Sagaliovdet. Udt. sagahøvdai (vel Dat,).
Iste Led synes at være Gen. Flt. af oldn. s o g f., Sag, isaafald vel om
Tømmersag.
Rygh. Gaardnavne IV, 2. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
