Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
KRISTIA.NS AMT
16. Brekke. Udt. Ir æ hie. — i Mydbrekkom DN. XII 205,
1-464. Breche 1595. 1667. 1723.Vi.
* Brekka i’., Bakke. Formen fra 1464 er Miðbrekku r, Flt.
Gaarden synes altsaa da at have været delt i flere Parter.
17. Lunde. Udt. lunde. — Lunndt 1578. 1592. Lunnd 1604.Vi.
Lunden 1616. Lund St. S. 160. Lunde 1667. 1723.Va.
* Lundr m., Lund. Nutidsformen er Dativ.
18. Hole. Uclt. høie. — i Holene i Œviusokhn (sondre) DN.
XIV 13, 1385. i Holene i Œghiar sokn DN. XIV 37, 1427. Hoelle
1592. Holle 1595. 1604.Vi. 1616. Haale St. S. 160. Hollien 1667.
1723.Va.
Ho lin, maaske sms. af vin med Subst, hol n., Hul (Indl. S. 56),
eller Adj. ho lr, hul. (0. R. i en Notits).
19. Steinde. Udt. steinde (stcii-). — Stendum 1520. Stende
1578. 1592. 1595. 1604. Va,Va. 1667. 1723.Vi.
* S t e i n d a r, se N. Aurdal GN. 55. Opført i Saml. af Elv. Ligger
ved en liden Bæk, som styrter ned over Fjeldet.
19, 2. Tasa. Udt. på tø*så (-só).
Jeg ved ikke, hvad Navnet betyder. Maaske det staar i Forbindelse
med tasa, aftage, svækkes, tabe i Kræfter (Aasen).
VAN Gr SOGN.
Sognet har Navn efter elet gamle Navn paa Præstegaarden, GN.
32; se ogsaa ander Herredsnavnet.
Gaardenes Navne: 20. Turtnes. Udt. turrsnes (ogsaa opg.
turrt-). — Thordnes 1595. Thoersnes 1616 (da under Kattevaal).
Turtnes 1667 (under Kattevaal).
Paa et Nes ved Vangsmjosen. Navnet kau mulig forstaaes som opr.
Þurrt nes, det tørre Nes, jfr. Tørtberg, Aker GN. 176,3 (Bd. II S. 118).
Vexlingen mellem Turs- og Turt- baade i de ældre Former og i den nuv. CJdtale
maatte da være at forklare af, at Navnet mere har været opfattet som et
Fællesord end som et sms. Navn, saa at baade Adj. og Subst, er blevet bøiet,
hvert for sig, saaledes som antaget ved Biri GN. 97, hvor ogsaa endnu
ældre Spor af saadan Beining af sms. Navne ere anførte. Denne Forklaring
er dog meget usikker. Maaske er lste Led Plantenavnet Turt (sonchus
alpi-uus eller mulgedium alpinum), der Andes i ikke faa norske Stedsnavne; dets
udbredte Brug i disse er at forklare af, at Planten i ældre Tid brugtes som
Menneskeføde ligesom endnu af Lapperne. S. B. antager denne Forklaring
og mener, at Vexlingen mellem t og s i lste Led da maa bero paa en
Assimilation, der kun delvis er trængt igjennem. Assimilation mellem
Konsonanter, som ikke umiddelbart berøre hinanden, er dog sjelden (Indl. S. 22).
21. Stele. Udt. stele. — Stevlle 1520. Stelle 1578. 1592.
1595. Steigle 1616. Steyle St. S. 158. Steile 1667.. 1723.Vi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
