Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28. VANG
317
64. Mosaaker. Udt. mø saker. — Massaaker DN. XII 204,
1463. Moeßagger 1578. Mosagger 1592. Moßagger 1604. Va.
Moß-ager St. S. 165. Masagger 1667. Mosager med Løchen 1723.Vi.
Efter den ældste Form skulde man tro, at Navnets opr. Form var
M á s a k r, sms. med Gen. af det fra Island kjendte Mandsnavn M á r, der,
efter Stedsnavne at dømme, ogsaa maa liave været brugt i Norge. I)a
Vokalen á i lste Stavelse imidlertid ikke kunde give ø i den nuv. Udtale, maa
den opr. Form være ® M o s a k r, af m o s i m. (Indl. S. 67), som Plantenavn.
65. Remme. Udt. ræ’mme. — a Remmenæ DN. II 520, 1427.
Remme 1520. Remenn 1578. Rommenn 1592. Rømen 1595.
Rømenn 1604. Vi. Remmen 1616. Remen 1667. Remmen 1723. Vi.
Navnet synes at maatte være opr. * R e f n i n, altsaa samme Navn som
Revne i V. Slidre (GN. 80), Remmen i Stange Hdm. og i Berg Sml. Ligesom
i det sidste Navn er fn først blevet til mn og dette igjen til mm af Hensyu
til det flg. n. Navnet er sms. af rafn (li r a f n), Bavn, og v i n, altsaa
Ravne-gaardeu. Navnet her i Vang er dog ikke medtaget i de Bd. Il S. 222 anførte
Navne af denne Oprindelse.
66. Nefstad. Udt. næ ff sta. — Nebstadt 1578. Nefstad 1592.
Neffstad 1595. 1604.Va. Nebstad 1616. 1667. Nefstad 1723.Va.
Kan vel være *Nefsstaöir, sms. med u e f n., Næse, Næb, i dette
Ords Brug om fremspringende Fjeldpynter, eller i dets Brug som
Mands-tilnavn (K. Rygh S. 47).
67. Hemsing. Udt. hcémmsing. —1 Hemsing 1578. 1592.
1604.Va. 1667. 1723.Va. Herunder indgaaet Hougen 1667. 1723.Vi.
Navnet er neppe det af Aasen anførte Subst. Hemsing f.,
Sammenskrab-ning, Jasken, hastigt eller løseligt Arbeide. Isaafald maatte det være et
«nedsættende Navn» (Indl. S. 39) og vistnok sigte til slurvet Arbeide under
Stedets Rydning. Rimeligvis er det opr. Hemingseng, sms. af eng f.,
Eng, der i Stedsnavne ofte bliver til -ing, -ingen, med Gen. af det gamle
Mandsnavn Hein in gr, der var ikke sjeldent i Norge i MA. Mandsnavnets
-ing kan være faldet tidlig bort paa Grund af det flg. -eng. En Ign.
Ændring haves i Gaardnavnet Hemmingstveit i Kviteseid, der nu udtales
Hæmmes-. Hemsing er dog ikke anført i PnSt.
68. Remmesbrekken. Kaldes brælcka, Dat. -hunn. —
Remmes-breche 1667. Remmesbrecken 1723.74.
Se GN. 65.
69. Nordsveen. Udt. nørrsvin. — Nosuin DN. II 171, 1333?
Nordsuin 1667. Nordsvin 1723.Va- Se under «Forsvundne Navne»
i V. Slidre.
Nosuin maa forstaaes som N o s v i n og være sms. af v i n med nos
f., Næse, der overført brages om fremragende, bratte Forhøjninger (Indl. S. 69)
og er alm. i Fjeldnavne. Munch har (Norge i MA., S. 108) antaget, at dermed
menes denne Gaard. I en Bemærkning til Munch anser O. R. dette for
tvivlsomt, bl. a. fordi Navne sms. med vin nu i Vang ellers ende paa -é.
Men i alle disse er v i n gaaet over til - i n, hvor Former fra MA. forekomme,
og S. B. anser det for sandsynligt, at et Navn, hvori -vin var bevaret,
vilde have en anden Nutidsudtale. Hvis Navnet har faaet rigtig Form i
Ma-trikelen, maatte det i gammel Tid have lydt *Norösviöin; men det tor
vel være temmelig tvivlsomt, om -s v i ö i n (af det Indl. S. 80 under s v i ö a
omtalte svið f.) kunde give -svin i Nutidens Udtale. Man kan ikke med
Sikkerhed se af Brevet fra 1333, i hvilket Sogn Nosuin har ligget, saa
Spørgsmaalet, om det er en forsvunden Gaard eller det nuv. Nordsveen, ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
