Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
KRISTIA.NS AMT
sikkert kan afgjøres; men O. li. har vistnok tilslut hældet til den sidste
Mening, da Formen fra 1333 sees at være tilføiet i NG. Mscr. paa ovenanførte
Sted under hans Arbeide med «Norske Gaardnavnes» 4de Bind.
70. 71. Hæn nedre og øvre. Udt. hæn. ■—• Hene 1520.
Heenn 1578. 1592. 1604.Vi,Vi- 1667 (2 Gaarde). Nedre og Øfre
Heen 1723.Vi,Vi-
* Hæn, sms. af vin med en Stamme hå-. Man kan derved tænke paa
Adj. hår, høi, og paa hå f., Eftervæxfc af Græs, og mulig har man endnu en
tredie forskjellig Stamme hå- i Stedsnavnet Haa paa Jæderen (á Háum).
Navnet findes forøvrigt i Rakkestad, i Eidsberg, i Rødenes og i Aadalen, men
paa disse Steder lydende Hen (med lang Vokal); mulig hører ogsaa Hen i
Grytten (udt. Hænn) hid. Navnet er kanske ikke af samme Oprindelse
overalt. Efter Kartet synes det rimeligt, at vi her have Sammensætning med
Adj. hår. Se Bd. I S. 104.
72. Austreim. Udt. austreim. — Ostrim 1592. 1595. Østrenn
1604.Vi. Østrum 1616. 1667. Østremb St. S. 165. Østrim 1723.Vi.
* Aust r eim r, Østgaarden, sms. med heim r.
73. Fygle. Udt. fyggle. — Føgle 1595. Folge 1616. Fnglen
1667. 1723. Vi.
* Fy gl i n, sms. af vin med fugl, Fugl. Denne Sammensætning findes
ogsaa i Jølster og i Buksnes, og i en anden Form maaske ogsaa i Fnisen i
Ringsaker (GN. 252 253), som maaske opr. er F ugl svin. Se Bd. Ill S. 26.
Sammensætning med h e i m r under V. Slidre GN. 70.
73. 1. Rysnestøleu. Udt. ryssnestølen.
Navnet efter Elven Rysna (med Enstavelsestone), som falder i
Vangs-mjøsen fra Nord; dette er maaske afledet af Verbet rysja, der efter Aasen i
Gudbrandsdalen og Valdres har Betydningen: drysse, strømme ned.
74. Igda. Udt. iggda, Dat. -durin. — Igde 1595. Eigde
1616. Igdem 1667. 1723.’Å.
* Igða. Ligger ved en liden Bæk, hvilken Navnet opr. maa have
tilhørt (Saml. af Elv.). Igda forekommer endnu som Elvenavn i Rennebu og i
Overhallen, ligesom det er indgaaet i en hel Del Stedsnavne. Det er
rimeligvis Subst, i g ð a, Navn paa en liden Fugl; 0111 andre lgn. Elvenavne se N.
Aurdal GN. 1.
75. Givre. Udt. ji vvré, Gen. jivvris. — Gioffre 1578. Gieffrenn
1592. Giffren 1595. Gieffre 1604 Vs- Giefren 1667. Giefre 1723.Va-
Af O. R. i en Notits sammenstillet med Gjevrau i Egge (Geffren NRJ. II
217. Giefren 1668), uden at han har antydet nogen Forklaring. Maaske ere
de to Navne dog af forskjellig Oprindelse. Givre er maaske opr. G lj ú fr i n,
sms. af vin med gljúfr n, Kløft, hvorigjennem et Vaudlob gaar. I dette
Ord sees 1 at være bortfaldet allerede i MA. (Indl. S. 51), og * Glj úfrin
kunde paa samme Maade blive til * Gj úfri 11 (Gjufrin). Ved en videre
Overgang af ju til y (ligesom i Formen Stygbaan fra Valdres af opr.
stjiip-barn) kuude tilslut i fremkomme i Iste Stavelse (jfr. N. Aurdal GN. 49).
Naar r er bevaret i det sms. Navn, medens det er bortfaldet i den nu i
Valdres brugte Form af gljúfr: Gjuv (f.), kan det forklares af, at r i
Navnet førtes over til 2den Stavelse. Exempel fra disse Kanter paa
Sammensætning med vin uden i-Omlyd i Iste Stavelse haves i Sognenavnet Horðin
se S. 320). Denne Forklaring kan passe til Stedets Beliggenhed ved Elven
Rysna; men den er dog ikke sikker.
7(5. Dal. Udt. dal (ogsaa opg. dale). — Dalle St. S. 162.
Dall 1667. Dal med Dahls-Ødegaard’1723.V2.
* D a 1 r m., Dalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
