- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 4:2 Kristians amt /
326

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

326

RETTELSER OG TILLÆG

Afskrift fra 1651). Signios DN. XVII 145, 1393 (lat.) er maaske at
forstaa som Signýjar-Ass og kan da betegne en Part af denne Gaard
(Iste Led Kvindenavnet S igny).

S. 49. Til Herredsnavnet Toten. — Til de anførte Former er at føie: Touten
DN. XVI 117, 1440 (i Afskrift fra Beg. af 18de Aarh ). Toten DN. XVI
310, 1485.

S. 54. Til GN. 28,1. — Leinas Udløb i Mjøsen skal i Flomtiden kaldes
Toten-Sundet.

S. 55. Til GN. 37. — Gaardnavnets Oprindelse maa være en anden end
angivet, da det omtalte Grantræ ikke staar i saadan Nærhed af Gaarden,
som jeg efter en mundtlig Meddelelse forst antog. Navnet er vel en
Afledning af Adj. grøn.

S. 55 L. 3 f. n. Gran 1. Brandbu.

S. 61 L. 18 f. o. 7 8 1. 7 9.

S. 61. Til GN. 80. — Til de anforte Former er at føie: Hostader DN. XVII
145, 1393 (lat.). Haarstad er neppe, som man, da Gaarden ligger paa en
Høide, efter denne Form kunde fristes til at tro, opr. Hóstaðir (med
senere indskudt r foran s), af Adj. hór (h á r). Men Navnet kan neppe
heller, som S. 61 efter O. R. anført, være sms. med H á r e k r, da 1ste
Leds Forkortelse allerede i de ældste Former synes at være vel stærk i
en saavidt tidlig Tid. Efter S. B. er 1ste Led snarere Mandsnavnet
Hórr (eller Háarr), Gen. Hórs, jfr. Odinsnavnet Hárr, Gen. Hårs,
der tidligere har været et Tostavelsesord.

S. 64. Til GN. 93,1. — Navnet Brunsberg antages PnSt. S. 53 at have
det gamle Mandsnavn B r ú n n til 1ste Led. Dette findes vistnok enkelte
Gange i Norge i MA.; men da det synes at være ude af Brug i nyere
Tid og Navnet, som oplyst, først er tillagt Stedet i senere Tid, er vel
denne Forklaring meget tvivlsom.

S. 78. Til GN. 174. — Til de anforte Former er at føie: Slotsuollor DN.
XVII 145, 1393 (lat.). Da Stedsnavnenes Former i dette Pavebrev ere i
det hele gode, tør denne Form foretrækkes for de S. 78 anforte til
Forklaring af Navnet. Slots- synes at være Gen. af den af O. R. Indl. S. 76
under s 1 á 11 r antagne Intetkjønsform (nu Slaatt).

S. 79. Til GN. 178. 179. — Til de anforte Former er at føie: Fotastader
DN. XVII 145, 1393 (lat,). Ved denne Form maa den S. 79 anførte
Formodning om Gaardnavnets Oprindelse ansees bevist.

S. 83 L. 21 f. o. Brænna 1. Brenna.

S. 85. Til GN. 216. — «Garsjøen» har vist ikke nogensinde været Navn paa
Vandet Høveren. Det er nemlig lidet rimeligt, at Gaarden Garsjøen i
Hurdal en (GN. 8), som det er antaget Bd. II S. 416, er bleven kaldet
saa efter denne Sø, der ligger oppe i en Sidedal. Den har vistnok sit
Navn efter et Vand paa Totenaasen, der paa Kartet kaldes
Brennsæter-sjøen, men i Østre Toten kaldes «Ytre Garsjøen» (i Forhold til en Sø lidt
længere i Nord, «Heimre Garsjøen»). «Garsjøen» betyder vel, ialfald
tildels: Sø, som hører til eller ligger i Nærheden af en Gaard. Afstanden
mellem Søen og Gaarden er vistnok temmelig stor, men der har ikke i
gammel Tid ligget nogen anden Gaard imellem dem. Gaarden Garsjøen
synes da engang at maatte have havt et andet Navn, eller den har
maaske heller som den eneste Gaard her kun været betegnet som g a r ð r
d. e. Gaarden. — Om Udtalen af Høvren, Vand i S. Aurdal, se under
S. Aurdal GN. 11,2 (S. 222).

S. 89. Til Tots vi ken. — Er nærmere bestemt Strækningen mellem
Hammerstad (GN. 15) og Kjølset (GN. 53). Udtales nu Totenviken uden
Genitivendelse i Iste Led.

S. 100. Til GN. 83. — Børsvolden har vistnok sit Navn elter
Bergsjø-erne, men neppe efter deres nuværende Navn. Den ene af dem kaldes
endnu af ældre Folk Bøversjøen (efter den derfra udgaaende Elv Bøvra, om
hvilket Navn se under Biri GN. 84), og dette Navn skal tidligere have
været alm. brugt og ligger vel til Grund for Gaardnavnets Iste Led.

S. 100 L. 15 f. n. Sif i sin 1. Sif i sin?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/4-2/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free