Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. HOLE
5
«
14. 15. Gjesval nordre og sondre. Udt. jéssväl. —
Gys-wald, Giswald NRJ. IV 144. 145, 1528. [Gettzuoll søndre og nordre
NRJ. IV 580, 1542], Giedtzuoldt 1578. [Gedtzuald JN. 277],
Giest-uold 1595. Giedtzuald 1604.1/i,1A. Geesuoll 1657 (2 Gaarde).
Gies-vold 1723.
Samme Navn som Gjesvaal Orkedaleu GN. 31 og Gisvaal Strinden GN.
114. Efter PnSt. S. 87 oprindelig *Geitisváll, af det sjeldne
Mands-navn Geitir og váll m. «ved Brænding ryddet Jord» (Indl. S. 84). Muligt
var det vel ogsaa at forklare Navnet af Appellativet geitir «Gjedehyrde».
Jfr. GN. 13,9.
16. Kroksund-Ødegaarden. Ubrugeligt. — Krogsunds
Ødegaard 1723.
Yed Kroksund, Sandet mellem Stensfjorden og Tyrifjorden. Jfr. GN. 52.
[17. Suiuloen. Udt. sunnøia].
0 ved Kroksund.
18. Fekjer. Udt. fe~k,ar eller †eik.ar [fetJçær], — Fietther
1595. Fedkier 1617. Fecher 1657. Feiehar 1723.
*Pitj a r, Flt. af f i t f. «frodig Græsmark, især ved Vand» (Indl. S. 49).
Formen Fekja forekommer oftere, bl. a. i S. Aurdal GN. 97. Samme Ord i
bestemt Flertal er Fekjene, udt. f&Jçadn i Nes GN. 86, 38 o. fl. St., Fekjan
i Flesberg og Rollag. Se ogsaa Aal GN. 123, 11. 53.
19. Storøen. Udt. stoWøia. — i Œynni bygdu i Tyri DN. V
109, 1339. i Ææyni byghdu a Ringhæriki DN. I 235, 1345. i Øynne
bygdo i Tyri DN. IV 420, 1389 (Breve, udstedte af Hamarbisper paa
denne Gaard, som tilhørte Bispestolen, og hvor de oftere maa have
opholdt sig i længere Tid). Biseopsøenn 1578. [Biscopsøen JN. 278].
Øenn 1617. 1657. Storøen 1723.
Det middelalderlige Navn 0 y i n bygða betegner Øen som den eneste
i sin Tid beboede af de Øer, der ligger ved Tyrifjordens østre Bred. Samme
Navn bar i MA. Ladegaardsøen ved Kristiania, hvis nuværende Benævnelse
Bygdø er en kunstig Gjenoplivelse af den ældre Form. Jfr. Ldsbl. 309.
Navnet Biskopsøen, der undertiden findes brugt i det 16. Aarh., trængte ikke
gjennem. Uhjemlet synes Wiels Angivelse (XXX S. 130), at Øen i gammel
Tid kaldtes Tyriøen.
19, 2. Rytteraaker. Udt. rø’tteraaker. — Ryttarakr i Steins s.
DN. IV 338, 1363. Rytteragger 1578.
Navnet kan af kronologiske Grunde ikke indeholde Ordet «Rytter».
K. Rygh S. 52 anfører fra Gudbrandsdalen et Mandstilnavn r ytr (c. 1330),
som han stiller til oldn. rvt r (dansk Røtter), en Slags Maage.
20. Borgen. Udt. bø’rjen. — i Byrghene a Arnæsi DN. IX
193, 1399. Børinn NRJ. IV 145, 1528. Børrienn 1604.7i. Byrgen
1617. Børgen 1657. 1723.
Hyppigt Navn. *Byrgvin, *Byrgin, sms. af b o r g «befæstet Høide»
(Indl. S. 44) og v i n (Indl. S. 85 ff.). Hvad Slags Borg der her sigtes til, er
ikke let at forstaa; Gaarden ligger ikke høit. Skrives nu, som saa mange
andre Gaarde af samme Navn (f. Ex. Aker GN. 36 og 40) almindelig Borgen. —
Om Aarnes se under «Gamle Bygdenavne».
20,2. Attogfríim. Udt. attåframm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
