Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. HOLE
7
dalen. Bd. II S. 362 ansees første Led for at være Gudinden Frøias Navn
(*Frøyjuhof), idet Gudenavnet F r øyr i Sammensætning skulde give
•Frøyshof, der — foruden i Frøshov Trøgstad GN. 65 — gjenfindes i
Frøishov Hole GN. 42: at to nær hinanden liggende Gaarde skulde bære
samme Guds Navn i forskjellig Form, maa ansees usandsynligt. Herved er
at bemerke, for det første at Gudenavne i flere Tilfælde foreligger i
Stamme-formen som første Led af Sammensætninger, saaledes f. Ex. i Þ ó r v i n (Bd.
VI S. 195), Nj arðeimr (Bd. VI S. 312), Frøyland (Bd. I S. 32.33,
371); dernæst at GN. 42 muligvis oprindelig har hedt *Frøysvin og bar
betegnet en til Frøihov hørende Eiendom. Hertil kommer, at Frøy- i
Stedsnavne er betydelig hyppigere end Frøys- (se t. Ex. RB., hvor bl. a.
nævnes 3 Frøy þ veit, det ene GN. 54 i Røken), hvilket vilde være
paafaldende, ifald den første Form indeholdt Gudindens Navn. Endelig tør man
neppe antage, at Frøyju- er blevet afslidt til Frøy- saa tidlig som i 14.
Aarh. Det maa herefter betegnes som overveiende sandsynligt, at Frøihov
har betegnet Guden Frøis Tempel.
25. Fjælstad i Udt. fjælsta. — Fialstadh DN. I 703, 1493.
Falesta NRJ. IV 144, 1528. Fiellestadt 1578. Fielstad 1604.7i.
Fielldstad 1617. Fielstad 1657. Fieldstad 1723.
Navnet forekommer oftere paa Østlandet, almindelig skrevet Fjeldstad,
men udtalt som her eller ogsaa fjø lsta. I middelalderske Kilder skrives
det Fjalastaðir. Bd. II S. 298 og III S. 32 ansees den oprindelige Form
for at være *FjalarstaSir, hvor første Led er Gen. af Elvenavnet * F j q 1,
der dog kun er paavist i Fjølaaen i Hof i Solør (se NE. S. 50 f.). Her er
dog intet Vandlob. Ligesom ved Fjølstad i Vestre Toten (se Bd. IV, 2 S. 111)
bør Navnet her forklares af fjol «Fjæl, Bret», brugt om en Flade; jfr.
Flakstad i Nes Rom. af Flatarstaðir, til f 1 q t «Flade». Ellers har
Navne paa -s t a ö i r ikke ofte Appellativer i første Led (i Indl. S. 78 antages
med urette, at første Led altid maa være et Egennavn).
26. By. Udt. hj. — By NRJ. IV 144. 1528. [Bij NRJ. IV
580, 1542], Bye 1578. 1604.Vi,Vi. Nordre bye og Søndrebye 1617.
Bye 1657 (2 Gaarde). Bye 1723 (2 Gaarde).
B ý r, Sideform til bær m., Gaard; se Indl. S. 47.
27. Berg. Udt. bcerj. — Berrig 1604.Vi. Berrig 1617. Berig
1657. Berg 1723.
Jfr. Indl. S. 43.
28. Ulleren. Udt. tillern. — Ullaryn a Ræysi DN. II 28, 1291.
a Vllæsyn (!) DN. XI 23, 1330. [Vllerne God. AM. 880], Wuldren
NRJ. IV 144, 1528. Ullrnn 1578. Wldrenn 1604.Va- Vllderenn
1617. Wllerenn 1657. Ulleren 1723.
* CJ 11 a r (v) i n, sms. af Gudenavnet Ullr og vin. Navnet findes ogsaa
paa Eker, i Aker, Ullensaker og Tinn. En ensartet Dannelse er GN. 42.
29. Søliol. Udt. sø hol. — Søholff NRJ. IV 144, 1528.
Søe-boell St. 174. Søb ull 1578. Søholl 1557. Søhoell 1604. Vi.
Søe-holl 1657. Søehoel 1723.
Hóll = hváll, isoleret Høide, helst en rundagtig (Indl. S. 56); jfr.
det hyppige Navn Sjøbakken. Skrivemaaden i NRJ. skyldes Sammenblanding
med et ensbetydende *holf, hvorom se 0. Eker GN. 62. Fra Gaarden gaar
en bråt Bakke nedover mod Fjorden.
29,13. Skrangledalen. Udt. slcrangledælen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
