Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
BUSKERUDS AMT
Ogsaa Navn paa en Dal i Lier (syd for Glitrevand), i NE. S. 226
udledet af et Elvenavn (sml. skrangla «skralde, gaa med I.arm»). I Hole, hvor
Navnet egentlig tilhorer en ørliden Dal, sigter det vel snarest til Veiens
Beskaffenhed (jfr. «skrangleføre»).
29. 14. Nøstret. Udt. nø’sstre. — [Ogsaa skr. Nøstrud],
Nøster (nauster) er en paa flere Steder forekommende Sideform til
naust n. «Baadskur» (Indl. S. 68); jfr. Nøsterberget Ringsaker GN. 333 og
Nøstervolden Røros GN. 132, 27-5 (det første udtalt med ø, det sidste med
au). Bruget ligger imidlertid ikke ved Fjorden, heller ikke er her nedenfor
nogen Vik, hvor et Nøst kunde have staaet. Maaske staar Skrivemaaden
Nøstrud det oprindelige nærmere, idet Grundformen kan være * Nørsterud
(jfr. GN. 11 og 37), der ogsaa har været Navn paa en Gaard under GN. 57.
30. Hundstad. Udt. hunnsta. — a Hundingstaudum a Ræysi
DN. X 4-0, 1340. a Hundiztadum DN. IV 221, 1342. a
Hundik-stadom a Ræysi DN. V 203, 1372. Hwnnestadt NRJ. IV 14i, 1528.
Hundestadt 1578. Hunndestad 1604. Vä. Hundestad 1617. Hundstad
1657 (2 Gaarde). 1723.
Hundingsstaðir, af Mandsnavnet H u n d i n g r, der kun kjendes
fra sagnmæssige Kilder, men maa have været i virkelig Brug: se FnSt. S. 136.
Samme Navn er Hunnestad i Vikten (skr. Hundingstadt 1590), medens
Hundstad i Sigdal er forskjelligt.
31. Hundstad lille. — Lille Hundstad 1723 (Engeland).
31,3. Hott. Udt. hått.
Hqttr «Hat», brugt som Fjeldnavn (Iudl. S. 59); jfr. Hatten i Gol o. fl.
St. Her er en Aas ovenfor Gaarden.
32. Svarstad. Udt. svalsta. — [a Suarstadum DN. XIII 9,
1335], a Suardzstaudum DN. IV 262, 1348. Swadzstadh DN. I 703,
1493. Swartstadh i Røyse sogn DN. I 760, 1517. Swaste NRJ. IV
144, 1528. Suardstad, Suarstad St. 174. Suardtzstadt 1578.
Suar-stad 1617. 1657 (2 Gaarde). Svarstad 1723 (ligesaa).
*Svartsstaðir, af Mandsnavnet Svartr, der paa Island var
almindeligt; se FnSt. S. 241. Under Svarstad ligger Svartøerne (sml. Wiel XXX
S. 129), der synes at maatte indeholde samme Ord, men da maa være at
forklare (med S. B.) som en elliptisk Sammensætning for Svartstadøerne.
33. Bønsnes. Udt. bø"nnsnes. — Bønesnes a Røsæ (nordre)
DN. III 613, 1457. Bønessnes DN. I 622, 1461. [Bønesness God.
AM. 880]. Bønesnæs, Bønsnes NRJ. IV 144, 1528. Bønej3nes 1557.
Bønsnes 1578. Bønnisneß St. 174 b. Bønnisnæs, Bønisnæs kircke
JN. 17. 279. [Bønesnæss (2 Gaarde, hvoraf den ene var Kongens)
JN. 56]. Biørnnsnes löOé.Vi,1/*. Biørnsnes 1617. Bønßnes 1657
(2 Gaarde). Bønsnes 1723 (ligesaa).
Vel oprindelig *Bœnhússnes, af bœn(a)hús «Bedehus, liden
Kirke», sigtende til den paa Gaarden liggende gamle Stenkirke (hvorom se
S. 1 foran), og nes, idet Kapellet ligger paa et saadant. Den af Munch
Beskriv. S. 147 nævnte Form Boenekjunes er feilagtig.
33,9. Stasengen. Udt. stasænga.
Se Norderhov GN. 33, 1.
33, 14. Elstøen. Udt. æ’lstøa.
Sidste Led er s t <j ð f. «Landingsplads for Baade»: Bruget ligger ved
Tyrifjorden. Første Led kunde være é 1 n. «Iling, Byge», i Folkespr. ei og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
