Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
BUSKERUDS AMT
38. 27. Espelien. Udt. æspelin [opgivet œ’spelín}.
Hyppigt Navn, sms. med es pi n. «Sted bevoxet med Aspetrær»; se
Indl. S. 88 (under q s p).
39. Goinnes. Udt. gó’mmnes. — Gumanes Fornm. s. IX 7
o. fl. St. a Gummenesse a Røyse DN. V 531, 1446. j Gummenese
a Røysæ, Gwmenes DN. VIII 388, 1454. [Gommænæss (søndre) God.
AM. 880]. Gumnes NRJ. IV 144, 1528. [Gummenesz NRJ. I 5, 1514.
Gummeness NRJ. IV 594, 1542], Gummeneß St. 174. [Gummenæs
JN. 280. Gummenæssland JN. 278], Gammenes 1578. 1604.Vi,Vi,
Va. 1617. Gomnes 1657 (3 Gaarde). 1723 (ligesaa).
Gumanes antages PnSt. S. 103 at indeholde et Mandsnavn * G u m i,
identisk med oldn. gumi «Mand». Dette ellers ikke paaviste Navn
formodes ogsaa at ligge til Grund for det forsvundne G u m a a s i Bøken (RB.
255) og flere Stedsnavne. Der forekommer et oldtysk Mandsnavn G o m o,
der vilde svare til oldn. * G u m i. Derimod er Navnet Gumme DN. III
183, 1341. 206, 1347, ligesom oldsvensk og gammeldansk Gumme, vistnok (som
Lundgren mener) en Kjæleform til G u ð m u n d r (S. B.). Muligt var det
ogsaa i første Led at se et forsvundet *gumi «ungt Faar»: sml. svenske
Dial. gamma «Hunfaar», oldn. gumarr «Væder», n. Dial. gumsa
«Hunfaar», svenske Dial. gumse «Væder» o. m. a. Jfr. Sauenes, Fenes o. lign.
Navne samt Gomserud Norderhov GN. 3, 10.
39,2. Haslerud. Udt. hasslerii.
Se Krødslierred GN. 194.
39,4. Knipen. Udt. kní’pen.
Ogsaa Øvre Eker GN. 143,8 og fl. St. Vistnok et nedsættende Navn
(jfr. Indl. S. 39 f.), til knip m «Knibe, Forlegenhed» (= knipa), sigtende til
smaat Stel (Bruget er meget lidet).
40. Dæli. Udt. dæle. — Delen NRJ. IV 144, 1528. Dellenn
St. 174. Dellinn 1578. 1604. Vi,Vt. 1617. Dellen 1657. Delli 1723
(derunder er indgaaet Ruudsødegaard, som i 1723 endnu var
selvstændigt).
*Delin, ældre * D a 1 v i n, Dalgaarden, af dalr og vin. Meget
udbredt Gaardnavn paa Østlandet, ogsaa med ø i Roden (af * D o 1 v i n, hvor v
har forandret a til q); se Bd. III S. 27. Jfr. Norderhov GN. 25. Dæli ne
Ood. AM. 880 kan være Gaarden i Hole eller den i Norderhov.
40,2. Øskjevall. Udt. ø"ssjevall.
Sæter paa Krokskogen. Af v o 11 r «Vold» og esk i n. «Sted bevoxet
med Asketrær» eller et Elvenavn ^Eskja (NE. S. 43): Sæteren ligger i
Nærheden af en Bæk.
41. Onsaaker. Udt. ó’nnsalcer (saa paastodes, men vel galt).
— Onnßagger St. 174. Onsagger 1578. Oennßagger 1604.Vi. 1617.
Onsager 1657. Onsagger 1723.
Udtalen o’’nnsaker skal være den eneste brugelige. Navnet findes ogsaa i
Gran og i Vaaler Sml. (Bd. I S. 372). * Ó ð i n s a k r, af Gudenavnet Ó ð i n n,
betegner egentlig en til et Odinstempel henlagt Jordeiendom. Jfr. Guaaker
(* G u ð a k r) i Nes Hdm.
42. Frøishov. Udt. frøisu. — [a Fræysine DN. XIII 9, 1335],
a Fræyshofue DN. IV 221, 1342. i Fræysofue a Ræysi DN. I 272,
1355. a Fræysofwe DN. X 110, 1424. [a Frøyshofue DN. IV 684,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
