Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. HOLE
15
TYRISTRANDEN SOGN.
Sognets Navn: Tyristranden. Udt. tý’ristranna.
Ældre Navneformer: a Tyristrondenæ DN. I 465, 1435. a
Tyry-strand DN. V 531, 1446. [a Tyriæstrand DN. V 621, 1466], paa
Thyrestrannd St. 172 b. [Tøresstrannden DN. VI 809, 1553],
Benævnt efter Tyrifjorden, hvis gamle Navn er Tyr (v) i (i Cod. Fris.
overalt skr. Thy ri), hvilket ogsaa indbefattede Holsfjorden og Stensfjorden.
Sml. Tyrisjøen i Flaa Hall. O. K. opstiller (i Ldsb!. 1) den Formodning,
at Navnet hører sammen med oldn. tyr(v)i n. «Tyrived, fed Furuved», idet
Sjøens Form (med dens smale Arine) sammenlignes med en ovenfra seet
Tyristub med dens Rødder. Sandsynligere er dog den af S. B. i NE. S. 280
opstillede Betydning: Sjøen ved Furuskogen. Om et muligens beslegtet
Elvenavn se NE. S. 280. Et ganske vildt Sagn om Oprindelsen hos Wiel
XXX S. 130.
Det nuværende Tyristranden Sogn er først oprettet ved Resi. ’/12 1855.
Kirken blev opført i 1857. Der er dog Grund til at tro, at der allerede i
Middelalderen har været Sognekirke paa Tyristranden, jfr.
Tyrestrvm-sogen i NRJ. I 7, 1514 (O. R.). Det gamle Tyristranden strakte sig
forøvrigt længere mod Nord end den nuværende Sognegrænse; saaledes siges
GN. 77, 78, 80 og 83 i Norderhov at ligge der.
Gaardenes Navne: 66. Skjerdalen. Udt. sj&rdcelen. —
Skerdall St. 172 b. Skierffuedall 1557. SkierffuedaÍlenn 1578.
Skier-dallsquerne 1617. Scherdallen 1657. Schierdallen 1723.
*Skerfudalr. Gaarden ligger ved Skjerdalselvens Udløb i
Tyrifjorden. Denne Elv, der kommer fra Skjærsjøen, har rimeligvis oprindelig
hedt Skerfa, en Afledning af skarv n. «nøgen Fjeldgrnnd» (med
Betydningen: Elv, som løber over Klippegrund). Om de forskjellige Elve af dette
Navn se NE. S. 220 f.
66, 2. Fegri. Udt. fæqri. — a Fegrinæ a Tyristrondenæ DN.
V 465, 1435. Fegrenne (Nom.) a Tyrystrand DN. V 531, 1446. Feiren
(hørende under Gomnes og beboet af 2 Husmænd) 1723.
F e g r i n kunde være ældre F a g r v i n, sms. af f a g r, smuk, og vin.
Jfr. Fægring Biri GN. 3, Fering Skedsmo GN. 93 o. fl. St. Eller Navnet
indeholder fegra «galium boreale»; denne Udledning synes, bl. a. paa Grund
af GN. 67, at have meget for sig.
66, 10. Snaketangen. Udt. snakatangen. Ogsaa kaldt Tangen.
Vel beslegtet med Snakhol Faaberg GN. 156. Snak- synes at have
betegnet «fremstaaende Spids» (se Etym. Ordb. under Snage), hvilket her giver
en træffende Mening.
67. Maurerud. Udt. maurerú. — Nu ogsaa skr. Maurud.
Neppe af maur «Myre», men af manre (oldn. m a ö r a) «galium boreale,
glat Engrøde» (brugt til Farvning), der forekommer i mange Navne (Bd. I
S. 141); jfr. GN. 66,2. Samme Oprindelse har vel Maurud GN. 10 paa Nes
Hdm. Jfr. Røken GN. 41.
68. Hovin. Udt. have. — Hoffuin St. 172 b. 1578. Hoffuinn
1604.7i. Hoffuin 1617. 1657. Hovind 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
