Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
BUSKERUDS AMT
* H o t’v i n, en til et Gudehov hørende Eng; se Indl. S. 56. Navnet findes
ogsaa i Gol og ellers (ialt 23 Steder). Ensbetydende er Hovland (Norderhov
GN. 140 o. fl. St.), vel ogsaa Helgeland (se GN. 46).
69. Heieren. Udt. hei em. — Hæider og Hæider foss a
Tyry-strand DN. V 531, 1446. Hejeren 1723.
Samme Navn i Norderhov GN. 73 og Borge Sml. GN. 74 (Heiderne
RB. 513); ogsaa Navn paa et Fiskevaud i Dagalien. * H e i ð e r n i, afledet
af h e i ð r «Hei» (her i Ordets mere udstrakte Anvendelse, svarende til det
danske «Hede», se Indl. S. 53) ved Endelsen -er ni, der findes i flere
Stedsnavne (se Bd. I S. 275). Rigtigere Skrivemaade Heiern. Formen af 1446 synes
at være Flt. H e i ð a r. — Hæider foss er det nuværende Heirfors
(Træ-sliberi).
69, 1. Gørrud. Udt. gø’rrü (ogsaa opgivet jø’rü ogjø’rerü). —
Alm. skr. Gaarud.
Snarest *Guðríðarruð, af Kvindenavnet G u 8 r í ð r (Guri); se PnSt.
S. 101 (hvor Udtalen opgives som gø’ru). Af Gaardens Navn kan sluttes,
at den engang har været i en Eukes Besiddelse; se Indl. S. 17 f.
Sideudtalen JØ TU skyldes vel Sammenblanding med Norderhov GN. 119.
70. Pjaakerud. Udt. pjakerú. — Piøckeradt 1578.
Pioche-rudt 1723.
Jfr. GN. 74.
70. 2. Kauserud. Udt. lcauserü.
Navnet forekommer paa flere Steder: se Bd. I S. 31, II S. 314. Første
Led er kau si m. «Kat» (egentlig Kjælenavn for Di’ret). Dette Ord findes
oftere brugt som Mandstilnavn og er muligens som saadant indkommet i
Stedsnavne, skjønt disses Hyppighed da vilde være paafaldende.
70,9. Grøttingsvolden. Udt. grøttingsvållen.
RK. har Navnet Gryting, nær Indsøen Grytingen, hvorefter Gaarden er
benævnt. Af grj ót n. «St^n», altsaa egentlig: med stenet Bund og Bredder;
jfr. det svenske Sønavn Gry ten.
71. Skog-. Udt. skau. Kaldes ogsaa Skogsmarken, udt.
sJcø’kks-marTca.
72. Opsal. Udt. ó’JcJcsæl, ó’ppsal (det første vel det rette). —
Opsall 1604.74. 1617. 1657. 1723.
*Uppsalir eller Up p s air, den høitliggende Gaard (Indl. S. 73).
Hyppigt Navn, der har antaget mange forskjellige Udtale- og Skriftformer
(jfr. Bd. XIV S. 98); særlig er i Udtalen ps ofte gaaet over til ks, som her.
72, 13. Klavenesbraaten.
Har faaet Navn efter den tidligere Eier, Landhandler Klavenes.
73. Solberg. Udt. só’lbcér. — Solberg paa Thyrestrannd St.
172 b. Solberrigh 1578. Solbergh 1604.72. Solberrig 1617.
Sol-berig 1657. Soelberg 1723.
Overmaade hyppigt Navn, der dels betegner en Høide, bag hvilken man
fra et bestemt Sted (hvor Navnet maa antages givet) ser Solen gaa ned,
dels ligefrem en solbeskinnet Høide; se Bd. I S. 11, XIV S. 252. Da (nyere)
Navne som Sollien, Solbakken kun har sidstnævnte Betydning, ligger det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
