Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. NORDERHOY
25
12. Giinnerengen. Udt. gó’nerœnga. — Gundereng 1723.
A f Kvindenavnet Gunnvor, der fremdeles bruges i det sydlige Norge
(Gunnor, Gonner, Gønner): se PnSt. S. 106 f.
12,2. Rugbraaten. Udt. ru bråtan.
Hvor Jord ryddes ved Braatebrænding, besaaes den gjerne efter gammel
Skik det første Aar med Rug (eller Næper); jfr. Essendrop, Beskrivelse over
Lier S. 162. Navnet findes ogsaa andensteds. Jfr. Br.-No. 5 Kornbraaten og
Rugrydningen Hedrum GN. 106, 9.
12,4. Grønhella. Udt. grø’nhælla.
Af oldn. hella i Betydningen «fladt Berg, flad Klippegrund»: se Indl.
S. 55.
12,15. Fuglesangen. Udt. fugglesangen.
Nyere Navn, særlig om Smaaparter i den sydøstlige Del af Landet (se
Bd. I S. 22).
13. Pjaaka. Udt. pjaJca. — Piochenn 1595. Piogenn 1617.
Pioehen 1723.
Se Hole GN. 74.
13,6. Brentlær. Udt. bræ’nnttær.
Sidste Led er vel leir n. «Ler», der i Navne ofte udtales lær (jfr.
GN. 24). Maaske et Sted, hvor der er brændt Ler til Teglsten. Til Formen
sml. Brenthul Nes GN. 37, 36, Brentvangen Tønset GN. 63, 10 (jfr. Aadalen
GN. 9,6).
14. Stuvdal. Udt. støvclæl. — Stubdahl 1723.
Første Led er rimeligvis oldn. s tuf r m. «Stump», Folkespr. stuv ogsaa
»Træstubbe» (Indl. S. 79 f.). Navnet betegner da en Dal, hvor Skogen er
hugget ned, saa kun Stubberne staar igjen. Jfr. Stuvland (udt. stð V-)
i Vefsen og i Lurø (Bd. XVI S. 83) og Støvland i Hedrum (Bd. VI S. 361).
Vokalen er forkortet foran de to Konsonanter.
15. Heggelien. Udt. hcéggelia. — Heggelj 1723 (Eng under
Hesleberg).
Ligger ved Øvre Heggelivand. Til Grund ligger Trænavnet Hæg (Indl.
S. 53). Jfr. Nore GN. 131.
16. Aagaardsli. Kaldes langlia. — Augudslien 1723. Senere
almindelig Augustli.
Aagaard(en) er et oftere forekommende Navn paa Gaarde liggende ved
en Aa. Ogsaa her er der en Aa (Langelielven) i Nærheden. Formen i
Matrikelen af 1723 kan dog vanskelig bero paa Forvanskning, men henviser
til Mandsnavnet Auðgautr, som i Formen Augaut forekommer i Tønsberg
1421, se Lind, Dopnamn S. 97 (S. B.). Den nuværende Form skyldes da
Omfortolkning.
17. Flaaten. Udt. flatån. — Dybendal 1723 (da under
Stuvdal).
Navnet Flaaten er i Regelen at udlede af flati m., flata f. eller flQt f.:
se Indl. S. 50. Skjønt der i de vikske Maal ikke indtræder Ligedannelse ved
Ord som flati (der lier lyder flata, se A. B. Larsen, Oversigt over de
norske Bygdemaal S. 34), er Flaaten dog bevislig i flere Tilfælde at udlede
af dette Ord, saaledes ved Lier GN. 32 (i Flatanom RB. 93. 97. 104),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
