Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
BUSKERUDS AMT
der oftere forekommer (se NE. S. 285). Sidste Led Tveit har ganske vist
Betydningen: Græsplet mellem Skog og Klipper, Rydning, hvilken Betydning
endnu i flere Dialekter er bevaret fra Oldsproget (sml. ældre dansk tved,
tv ede «Engstrækning» og det fra nordisk laante engelske thwaite
«Rydning»); jfr. Indl. S. 83.
30. Sønderengen. Udt. synnerænga, sønnerænga. — Sunndring
1617. Synderengen 1657. Søndereng (brugt som Slaatt under
Trøgstad) 1723.
Egentlig: den søndre (sydlige) Eng.
31. Taker. Udt. va leer. — i Nedre Vaekum Reg. 35 (Diplom
fra 1358—59). [Waker Cod. AM. 880]. Wager NRJ. IV 145, 1528.
Vagher NRJ. IV 237, 1528. Wager 1578. Wagger 1604.Vi,Vi,Vi,
Vi,1/’2. Wager 1617. Waager 1657 (5 Gaarde). Wager 1723 (ligesaa).
Yak ir, Flertal af vqk f., Aabning eller Hul i Isen. Navnet synes at
sigte til Forekomsten af Varmekilder eller stadig aabne Vandaarer (jfr. det
beslegtede Dialektord vekja «Vandaare i Jorden»).
31,6. Tolpindrud. Udt. tøllpinnrü.
Ogsaa ellers Pladsnavn, saaledes i Nes nær ved Garnaas. Hermed kan
sammenlignes Pinnerud i Furnes og Pinnerød i Borge Sml. De forklares
af O. R. (Bd. I S. 270, III S. 73) som dannet af Mandstilnavnet pinn i.
Denne Tydning bliver dog mindre sikker derved, at lignende Navne ogsaa
ellers forekommer (jfr. Bd. VI S. 385). Rimeligvis udledes disse Navne
rettest af Fællesnavnet pin ni (Pind) og opfattes som Spottenavne; jfr.
pinnar som foragteligt Udtryk for Trær (S. B.). Tolpindrud vil da sige:
Rydning, hvor der liar staaet smale Furutrær (J) q 1 1 f. «ungt Furutræ»),
Provst Færden bemerker: «Tolpindrud er Navnet paa to Pladse eller
Smaa-brug i Norderhov, hvilke begge ligger i tørre Bakker, hvor der voxer Furu.»
31, 7. Hammerengen. Udt. hammarænga.
Efter Postadressebogen forekommer Hammerenget i Tolgen og i Opdal
S. Trondhj. Til Grund ligger vel Betydningen «Berghammer» (se Indl. S. 53).
32. (iullerud. Udt. gullerú. — Gwllerud NRJ. IV 145, 1528.
Gullerudt 1578. 1604. Vs. 1617. 1657. [Vllerud (!) JN. 281],
Gulle-rud 1723.
Oftere forekommende Gaardnavn, dannet af Mandsnavnet G u 11 i, der
tidligere var almindeligt i Norge (Gulle nævnes af Aasen fra Helgeland) og
er en Kjæleform for Guðlaugr, Guðleifr, Guðleikr: se PnSt. S.
102 f.
32, 5. Skalstad. Udt. sJcallsta. — Skallestad 1617.
Se Modum GN. 48.
33. Lis Udt. li. — Lydh NRJ. IV 146, 1528. [Liid NRJ. IV
237, 1528], Liidt 1578. Lij 1604. Va- Lj 1657. Lie 1723.
Oldn. lí ð (hlíð) f„ Li.
33, 1. Stasengen. Udt. sta’ssœnga. — I nyere Tid skr.
Stafs-engen, Stabsengen.
Samme Navn i Hole GN. 33,9 (udt. stasœiigá) og 0. Eker GN. 51
(ligedan udtalt). En oprindeligere Form er ganske vist Stafsengen eller
Stavs-engen, der ogsaa ellers paa fl. St. forekommer som Gaardnavn (udtalt
staffs-eller stavs-). Den nuværende Udtale af Navnene i Buskerud Amt skyldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
