Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. NORDERHOY
29
neppe lydlig Udvikling, men snarest Ombytte af Stafs- med Stads-, hvilket
har flere Sidestykker; saaledes er Stalsberg i Skedsmo og Øier fremgaaet af
den middelalderlige Form Staðsberg, der igjen har erstattet oldn.
Stafs-bjargir (se Bd. II S. 274); jfr. Stad- for Stav- under Norderhov GN. 156.
Gaardnavnet Stavseng(en) forklares i Bd. XVI S. 109 som: retløbende smal
Eng. Denne Opfatning er dog af flere Grunde mindre sandsynlig (man
ventede Stavengen, der findes i Vestby). Navnet hører vel snarere sammen
med Udtrykkene innan stafs om hvad der ligger inden en Gaards Grænser
(i dens Indmark eller Udmark) og útan stafs om Almenningen. I disse
Udtryk betegner s t a f r det samme som h o r n s t a fr, stóðstafr =
staf-stóð, stafstceði, stafstaurr, hornstaurr (Folkespr. stavstod)
«en af de flre Grænsepæle for en Gaard» (innan f j q g n r r a stóSstafa,
stafstóða, stafstaura eller f j q g u r r a hornstafa, stafstœða
i mil lu rn). I samme Betydning sagdes ogsaa fjqgurra hornstaða i
millum, der kan have bidraget til Overgangen af Stafs- til Staðs-.
Træífer denne Udvikling det rette, maa Stavseng(en1, Stafseng’en), Stasengen
have betegnet en indenfor Gaardens Grænser liggende Eng.
34. Kulerud. Udt. lculeríi. — Kullerud St. 172 b. 1657.
1723.
Temmelig almindeligt Navn søndenfjelds, hvorfor Udledning af
Mands-tilnavnet kúla er mindre sandsynlig (jfr. Bd. I S. 50). Her er en rund
Høide i Nærheden, hvorpaa Navnet Kiil a (Kugle, rund Klump) kunde passe;
jfr. Bd. XVI S. 266 f. Jfr. 0. Eker under GN. 11.
35. Langengen. Udt. langænga. — Langengen 1723.
36. Gagnuin. Udt. gangnömm. — Gaffwinn (!) NRJ. IV 145,
1528. Gagnim 1578. Gag’nnom 1604.7i. Gangnem 1617. Gaugnum
1657. Gangnum 1723.
Samme Navn er Gagnum i Gran GN. 232 (i Gagnæimi 1387) og
Gagn eim RB. 271 i Ullensaker. Det kan forklares enten af gagn n.
«Gavn, Nytte» eller af gagn- «imod, ligeoverfor», snarest vel af det sidste,
idet heimr «Bosted» særlig hyppig sammensættes med Adverbier, der
betegner Gaardens Beliggenhed i Forhold til andre Steder (Indl. S. 54).
37. Hesleberg. Udt. hatsslebär. — Hesselberg NRJ. IV 145,
1528. Hoslebergh 1578. [Hesleberg JN. 281]. Hesleberg 1604.7i.
Heßelberrig 1617. HeeSleberig 1657. Hesselberg 1723.
Sms. med hes li n., Sted bevoxet med Hassel (Indl. S. 31). Samme
Navn i Asker GN. 65.
38. Tanberg. Udt. tannbcér. — Þornbærg DN. IV 63, 1304.
Þornberg Fornm. s. IX 459. Sturl. s. I 317. Þornsberg DN. VI 174,
1337. Þonberg DN. III 618, 1460. Tonberg DN. IX 337, 1473.
Thanberg, Thenberg NRJ. IV 145, 1528. [Tonnberg og T. vestre
NRJ. IV 580, 1542], Tandberrigh 1578. Tondberg OC. 47.
Thand-berg 1604.Vi,Vi. 1617. Thanberig 1657 (2 Gaarde). Tandberg 1723
(ligesaa).
Gaarden omtales først som Sæde for Jarlen Álfr af I» ornbergi
(Cod. Fris. 493), der i latinske Dokumenter kaldte den Mons Spinæ. Navnet
forekommer oftere, saaledes to Gange i Modum (se Bd. II S. 140, IV, 1 S. 59,
VI S. 30), ligesom Tønberg i Opdal Busk. er samme Ord. Den oprindelige
Form Þornberg foreligger ogsaa ved Tanberg i Sande JL. Første Led er
forn m. «Tornebusk» (se Indl. S. 82), og Navnet betyder saaledes: det med
Tjørn bevoxede Berg. Overgangen af o til a har mange Sidestykker i
Steds-navne (jfr. Thj. VSS. 1882 S. 6). Et helt uhistorisk Sagn om Oprindelsen
hos Wiel XXX S. 151 f. — Se under «Nedlagte Kirker».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
