Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
BUSKERUDS AMT
39. Hønen vestre. Udt. hø"nen. — Hønen [,Honen] NRJ. IV 145,
1528. [Hømen (!), Hønenn vestre NRJ. IV 580, 1542], Hønenn 1578.
Hønenne 1578. Hønnenn 1604.Vi,Vi. Hønnen 1657 (2 Gaarde).
Vestre Hønnen 1723.
Jfr. GN. 86. Man kunde tænke paa et oprindeligt *H(jnvin, *Hanvin,
sms. af hani (Hane) og vin; jfr. Hanem (Han ei mr) i Tingvold og det
usms. Hane som Gaardnavn i Høiland og Bruvik. Imidlertid synes, som S. B.
paapeger, det udlydende n paa Ringerike at mangle i vin- Navne, hvor
første Led bestaar af en kort Stavelse; jfr. Hole GN. 40 Dæli, Norderhov
GN. 25 Dæli, Hole GN. 68 Hovin, udt. have, Norderhov GN. 98 Skøien, udt.
skø’e. En Forklaring af Appellativet h œ n a «Høne» synes fra Betydningens
Side lidet tiltalende, og paa Elvenavnet Hæm kan ikke tænkes. M. Færden
(Ringerikes Blad 13. Mai 1902) forklarer Hønen af Gudenavnet H æ n i r, idet
lian gjør opmerksom paa, at Gaarden ligger nær ved Njarðarhof (GN.
42), ligesom Høne i Myten bytter Plads med Njord. * H oe n v i n vilde
isaa-fald forholde sig til Hænir som h e r s b o r i n n til h e r s i r. At
Gude-navne i Sms. med -vin kan have Stammeformen, er paapegt under Hole
GN. 24. Den af Munch Beskriv. S. 149 citerede Form H y n i n synes at være
uden gammel Hjemmel.
39,2. Ringvold.
Nyt Navn.
40. Hønen østre. — Øffre Hønnen 1723.
40,2. Kilen. Udt. tølen.
40. 12. Nyborg. Udt. nybårr.
Overmaade hyppigt Navn af nyere Oprindelse.
41. Gusgaarden. Udt. gussgalen. — Gudsgordtt 1557.
Guss-gardenn 1578. Gudtzgaard 1604. Vi. Gudtzgaarden 1617.
Guds-gaarden 1657. 1723.
Vistnok af Mandsnavnet Gaut r, der var meget brugt i MA. i Norge:
se PnSt. S. 82 f. (Gaut citeres af Aasen fra Ryfylke o. fl. St.). Jfr. Gusrud
i Kraakstad GN. 47, der i RB. skrives Gautsrud og i 1593 Gudtzrud.
42. Norderhov Præstegaard.
Se under Bygdens Navn. Til Præstegaarden hører ogsaa GN. 108 og 127.
[42, 3—5. Dal. Udt. dæl. — af Dale j Nierdarhofs kirkiu sokn
RB. 268. Dall NBJ. IV 146. 237. 374, 1528].
42,11. Busund. Udt. bu sunn.
Ved Storelven. Enten: Svømmested for Buskapen (oldn. bú n.), eller:
Sund, ved hvilket staar Boder (oldn. b ú ð f.).
43. Hverven. Udt. voéWven. — Hvarren NRJ. IV 145, 1528.
[Huorffuen NRJ. IV 580, 1542], Huerffuenn 1578. 1604.Vi. 1617.
Herfuenn 1657. Hverven 1723. I senere Tid tildels skr. Verven.
Samme Navn i Stange GN. 31 (udt. vœ’rva). Sms. af hvarf n. i dettes
oprindelige Betydning «Vending, Krumning» (Indl. S. 58) og vin: Gaarden
ligger nær ved en Krumning af Storelven.
44. Trøgstad. Udt. trø’JcJcsta. — af Þrygistodom RB. 308.
øvre Thrøegstad Reg. 161 (Diplom fra 1423—24). Tryste NRJ. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
