Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. NORDERHOY
31
145, 1528. [Trøgsta NRJ. IV 580, 1542]. Trøgstadt 1578.
Thrøg-stad 1604. Vi. Trygstad 1617. Trøgstad 1657. 1723.
Navnet forekommer oftere, baade norden- og søndenfjelds (tildels skrevet
Trygstad, udt. trý’sstá). Det forklares i PnSt. S. 26 f. af Mandsnavnet
írýrekr, der lindes almindelig brugt paa Østlandet i 14de og 15de Aarh.
Hermed stemmer dog ikke Gaardnavnets middelalderlige Former Pryg(i)-,
Þriug-. S. B. henviser (se Thj. VSS. 1882 S. 39 8) til det oldnorske
Tilnavn í>rjúgr, der er dannet af *Iirj ågr «Truge, Snesko» (bevaret i
Folkesprogets trjug). Denne Forklaring bestyrkes af de olddanske Navne Thrygir,
Thrughi (O. Nielsen S. 98). Formen afÞrygistodom i RB. forudsætter
da et Mandsnavn ® Þ r ý g i r. Hertil vistnok ogsaa Tryggestad i Sunnelven,
udt, try’jji-, skr. Thrygestadt 1606. 1617 (i Bd. XIII S. 108 forklaret af
Trygg vi, men Trygg v a- kunde neppe give denne Udtaleform).
45. Kvernbergsunds-Ødegaarden. Navnet synes ubrugeligt. —
Qverneberg Sunds Ødegaard 1723.
En stor Del af Gaarden er vistnok gaaet ind under Hønefoss By (O. R.);
jfr. Kraft2 II S. 154. Provst Færden bemerker: «K. er nu en Samling af
Smaa-brug, der maa have dannet en Ødegaard, dengang Hønefos omtrent
udelukkende var bebygget med Sagbrug og Kvernhus. Trafikken fra Norderhov
til Hønefos var til og fra Kvernen. Indtil omkr. 1850 var her Sundsted, og
Sundet hed Kvernbergsundet til Forskjel fra Overmandsundet mellem Haug
og Hønefos’s Nordside. Nu er der ikke længer noget Sted, der kaldes
Kvernberget». (Paa RK. findes dog Navnet Kvernbergbakken).
46. Eikli. Udt. ei kli. — Echlie 1723.
Til Trods for Udtalen, der viser Tilknytning til (h)líð f. «Li», maa
Navnet vistnok forklares af oldn. eik(h)lið n. «et med Aabning (hliÖ n.)
forsynet Indelukke for en Elvebaad (eikj a f.)». Se T. O. Gran i
Oplands-posten 23. Mai 1902. M. Færden bemerker: «Gaarden ligger nedenfor
Hønefos paa det Sted, hvor de Baade lagde til, der havde fragtet Varer fra
Drammen. Derfra blev de kjørt Landeveien til Valdersstøa og Stavlundstøa
ved Aadalselven for derfra igjen at blive roede op over S pi rillen til Aadalen
og Valders. Eikli har derfor Navn af Eike og ikke af Eg.» Til Formen
sml. Ekli i Orkedalen GN. 42 (af Eikli di AB. 54); se Gol GN. 8.
47. Sørum. Udt. søWömm. — Sudreim NRJ. IV 237, 1528.
[Sødrinn (!) NRJ. IV 580, 1542], Sørum 1578. Sørrum 1604.Vi.
Sørum 1617. 1657. Sørrum 1723.
*Suðrheimr, Sørgaarden: se Hole GN. 10.
48. Braaten. Udt. Iratån. — Braatten 1723.
Se Hole GN. 82.
49. Yeien. Udt. veien. — i Væighini, Væighini fossar DN. VI
174, 1337. Weghe NRJ. IV 141, 1528. [Wegyne NRJ. IV 580, 1542.
Wegennfos smst.]. Wienn 1578. Wienne OC. 12. Weienn 1604.Vi.
Weyen 1617. Wejen 1657. Weien 1723.
Gaarden nævnes tidligst i Kongesagaerne som Sæde for Baglerhøvdingen
Philippus afVeigini (Vegini), der døde 1207. V e i g (v) i n, sms.
af v e i g og vin. Samme Navn er Veie Skogn GN. 85—87 (afVeighine
AB. 23) og Veie Sparbuen GN. 81. Første Led synes at være det samme
som i Veiem Grong GN. 1 (af Veig heime AB. 86) og i Veiberg
Norddalen 60 (Veigaberg AB. 81), hvilke to Gaardnavne i NE. S. 293
udledes af Elvenavnet *Veiga, samt i Vegdalen Vega GN. 22 og i Vegsteinen
Vega GN. 40. 41 (af V e i g a s t e i n e AB. 90), der tydelig indeholder Øen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
