Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
BUSKERUDS AMT
Vegas Navn (V e i g eller V eiga). I Bd. XV S. 97, XVI S. 32 og NE. S.
293 forbindes dette Veig(a) med oldn. v eig f. »sterk Drik» under
Antagelse af en mere almindelig Grundbetydning »Vædske, Fugtighed» (jfr.
Folkespr. veigja «Saft, Vædske»), hvoraf kan have udviklet sig Betydningen
«fugtigt Jordsmon» saavelsom Ordets Anvendelse som Elvenavn. Ved Veien
i Norderhov kan der, ligesaalidt som ved Veie i Skogn og Sparbuen, være
Tale om Udledning af Elvenavnet. Heller ikke synes Grundbetydningen af
v eig at være «Vædske», men «Styrke» (se Etym. Ordb. under Veie II). Det
i Veigin foreliggende ve i g har maaske havt Betydningen «Helligdom» og
er beslegtet med oldn. vé (oprindelig ®wih) «Helligdom», der foreligger i
Navnet paa den nærliggende Gaard Ve (GN. 54). Lydforholdet bliver da det
samme som mellem Kvindenavne paa -veig (Rannveig, Solveig,
Gull-v e i g = oldhøitysk Cholduuaih, nynorsk Gudveig, Oddveig o. fl.) og
Mandsnavne paa -vér(Rannvér, H1 q ð v é r = oldhøitysk Chlodowih).
49,3. Hauga. Udt. hau’’a.
Egentlig Dativ Ental i bestemt Form (Indl. S. 14 f.\
50. Foluin. Udt. følörnm. — [Felinn (!) NRJ. IV 147, 1528.
Folinn NRJ. IV 580, 1542], Follim 1578. Føellenn 1604.Vi. Follum
1617. Folemb 1657. Follum 1723. I senere Tid alm. Follum.
Uden lokal Forbindelse hermed, men rimeligvis et beslegtet Navn er
GN. 44, 4 Folefoss, saa kaldt efter en Foss i Storelven (af Wiel XXX S. 181
skr. Foliefoss). *Foleimr eller *Folaheimr, af foli «Fole», der oftere
forekommer i Stedsnavne (tildels muligens i dets Brug som Mandstilnavn, se
Bd. XV S. 169).
51. Kile. Udt. tøle. — Kyler NRJ. IV 147, 1528. Kiile NRJ.
IV 374, 1528. 1578. Kille 1604.Vs. Kiile 1617. Kiille 1657. Kille
1723.
Kil ar, Flt. af kiil m. «Kile». Ligesom i flere andre Tilfælde (se Bd.
III S. 280, VI S. 133) maa ogsaa denne Gaard have Navn efter Jordveiens
Kileform. Jfr. GN. 40,2.
52. Oppen. Udt. ö’ppen. — i Vppene DN. V 649, 1477.
Open NRJ. IV 146, 1528. Vppenn St. 172 b. Oppenn 1578. 1604.Vi.
1617. Open 1657. Oppen 1723.
U p p v i n, Opgaarden, den høitliggende Gaard, et paa fl. St.
forekommende Navn.
52, l. Stavlundstoen. Udt. stavvlöngstøa (ogsaa opgivet
stavv-lomm-, sta’vveln-).
Sidste Led er s t <j ð f. «Baadstø»: Gaarden ligger ved Begna. Første
Led maa være samme Ord som Stavlund Klæbu GN. 11 og Værdalen GN. 51,
hvis Udtale viser, at det er Hunkjønsord. Stammen er vel den samme som
i Stavlum i 0. Eker GN. 126 (i Staflæimum 1345). At vi i alle disse
Navne skulde være opstaaet af gl og Oprindelsen være at søge i det oldn.
s tagl «Steile, Pæl», saaledes som antaget Bd. XIV S. 366, synes ikke
rimeligt, om end Stavlo i Skogn (S ta gli la 1336) opviser denne Overgang. Der
foreligger vistnok et * s t a fl, dannet af s t a f r paa samme Maade som s t a g 1
af stag «Stag, Stang». I Stavlund er -und vistnok (som antaget i NE. S.
245) den ved Elvenavne hyppige Endelse, saaledes at Navnet fra først af har
tilhørt en Elv (af ret Løb); begge de Gaarde, der bærer Navnet, ligger ved
Vandløb. Ogsaa Begna har da vel under en Del af sit Løb engang været
kaldt saaledes; Benævnelsen passer ogsaa ganske her, idet Elven løber næsten
snorret. Efter Hellquist, Sjönamn S. 254 kan -und ogsaa betegne Gaarde
liggende ved et Vand eller Elv; derefter skulde Elvenavnet her kunne have
havt den kortere Form S tafla.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
