Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. NORDERHOY
35
62. Veme. Udt. vtme. — Wenie(!) NRJ. IV 146, 1528.
Vinnyæ (!) NRJ. IV 237, 1528. Weene, Wennø (!) 1578. Weme
l6O4.V2.V2- Weme 1617. Wemme 1657 (3 Gaarde). Østre Weeme
og 2 andre Gaarde Weeme 1723.
Formerne fra 1528 og 1578 maa bero paa Sammenblanding med
Gaard-navnet Vin jar. Veme synes samme Ord som det middelalderlige Navn paa
Spydeberg og Skiptvet tilsammen: Vima (Gen.), á Vimum (jfr. Bd. I S.
74). Hermed er igjen identisk Vimme i Aamli GN. 51 og 57, der ikke kjendes
i middelalderlige Former (jfr. Bd. VIII S. 60); ogsaa Vemøen i Skodje hører
kanske hid: se Bd. XIII S. 161. Magnus Olsen (Arkiv f. nord. Fil. XXII
S. 123 ff.) sammenstiller hermed de mytologiske Elvenavne Vimur og
Geir-vi m u 1 og videre oldhøitysk w i m i «fremsprudlende Kilder» (w e m ö n
«bølge»). Se om denne med latinsk vomere «spy» beslegtede Ordgruppe
Etym. Ordb. under Vimmel. Herefter har Stedsnavnet * V i m i r oprindelig
havt Betydningen «Opkommer, Iler, Kildespring», dernæst betegnet et Sted,
hvor der er mange saadanne; sml. Ilen (Indl. S. 59). Samme Navn som oldn.
Vimur (Navn paa Grenseelven mellem Menneskeverden og Jotunheimen)
synes Vemra (paa DK. Vemmeren), Navn paa den ene af Soknas to Kildeelve
indtil dens Udløb i Langevand, efter hvilken Elv Vemmestad i Krødsherred
GN. 185 er benævnt. Da nu Veme ligger ved Sokna, synes det rimeligt, at
der bestaar en Forbindelse mellem dette Navn og Vemra. Man ledes da til
den Antagelse, at Sokna her engang har baaret Navnet Vimur eller kanske
snarere Vima, og at Gaarden bærer Elvens Navn. Jfr. de svenske Navne
Vimmern (Sjø), Vimmersjön, Vimleån (Hellquist Sjönamn S. 715).
62, .3. Gunbjørrud. Udt. gunnbjørü.
Se Aadalen GN. 29.
62, 10. Hamborg. Udt. ha’mmbårr.
Nyere, oftere forekommende Opkaldelsesnavn.
62. 17. Vælsvandet. Udt. vælsvanne.
Efter Vælsvandene paa Grensen af Aadalen. Om to forsvundne
Gaard-navne Weisvandet, et i Haug og et i Soknedalen, se «Forsvundne Navne».
Vælsvandet er ogsaa Navn paa et Vand paa Grensen af Jevnaker. Fra begge
Vælsvande løber Elve af Navnet Væla (Vela): se NE. S. 301. Rimeligvis har
da Sjøerne oprindelig hedt * V æ 1 i r, *Vélir, ligesom Væleren paa
Tyristranden. Antagelig hører disse Ord til Folkespr. vt"l f. «Redskab, særlig
Fiskeredskab» (oldn. vél «Kunst, Kneb, Redskab»). Jfr. GN. 65,4. Identisk
er vel det i Sverige oftere forekommende Sjønavn Välen (der af Hellquist
Sjönamn S. 734 f. forklares anderledes).
63. Borgerud. Udt. bø’rjerü. — Borderup(I) NRJ. IV 146,
1528. Borgerud med Fionchelßrud 1723.
Da Borgerød i Vestby GN. 122, der udtales ganske som dette Navn,
bevislig er opstaaet afBergljótarruð, bliver det sandsynligt, at ogsaa
denne Gaard er sms. med Kvindenavnet Bergljot: se PnSt. S. 34. Den
maa da engang have været eiet af en Enke. — Fionchelßrud er GN. 64.
64. Fonkalsrud. Udt. föngkallsrü. — Fionchelßrud 1723.
Forklares af S. B. som ’Fornkarlsruö, af et *fornkarl
«Hedning, gammel Troldmand» (se forn hos Fritzner). Jfr. Barnakarlsruð
Bd. II S. 108.
65. Jonsrud. Udt. jó’nnsrú. — Joensrud 1723.
Jfr. GN. 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
