Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 BUSKERUDS AMT
65,4. Vælstangen. Udt. væ’lstangen.
Ligger ved Sammenløbet af Væla og Sokna. Sml. Br.-No. 11
Vælabru-bakken og se GN. 62, 17.
[65, 5. Hovland lille. Kaldes Lille-Hovland. — Lille Hofland
1723].
Se GN. 140.
66. Garhammer. Udt. galhammar. — Gaarhammer 1657.
1723 (2 Gaarde).
Provst Færden skriver: «Paa Garhammer har der været Bergverksdrift.
I gamle Dage skal her være drevet paa Kobber, i den senere Tid paa Nikkel.
Mon ikke Navnet kan tydes som den Berghammer, hvor Kobberet blev
garet?» At sidste Led er at opfatte som Berghammer, er ganske vist ret
(jfr. GN. 71). Derimod kan første Led paa Grund af Udtalen intet have at
gjøre med "Verbet «gare». Da Gaarden ligger ved en i Sokna faldende Bæk,
antager jeg, at Elvenavnet G o r ð (hvorom se NE. S. 64 f.) foreligger. Sml.
Nes GN. 47.
66,3. Melby. Udt. mœ’llbý.
*Meðalbýr, Mellemgaarden. Hyppigt Navn.
67. Støveren. Udt. stø"værn. — Støvren 1723 (2 Gaarde).
* S t y f r i n, sms. af et Substantiv *stufr eller * s t y f r og vin. Det
første Ord synes at maatte hænge sammen med stiifr m. «Stub», saaledes
at Navnet egentlig betegner Rydningsland, hvor der staar igjen Stubber af
fældede Trær. Gaardnavnet Støveren Andes ogsaa i Sigdal GN. 24 og 26.
Usms. foreligger første Led i Støver Bodin 55 (Stufrar AB. 92), Støvre
Ullensaker GN. 85 (i Styfrum 1383) o. fl. St. (se Bd. II S. 317, XIV S.
168, XV S. 171, XVI S. 207 samt Thj. VS3. 1882 S. 10 f.)
[67,6. Halling-Støveren].
Efter Mehlum S. 165 kaldt saa efter en Mand fra Rygg i Hol, der
mageskiftede sin Gaard med denne; i Soknedalen gik denne Mand under
Navnet «Halling-Støveren ».
68. Skotland. Udt. skattlann. — Schotland 1723.
Navnet siges i Bd. II S. 270 at være Landsnavnet Skotland, ligesom
GN. 7,15 i Gjerpen. Paa Karter skrives Gaarden Skotteland, der henleder
Tanken paa det hyppige Gaardnavn Skotta, der vistnok staar i Forbindelse
med skot (se Indl. S. 75), som i Stedsnavne betegner noget fremskydende.
Jfr. K. Rygh i Thj. VSS. 1906, No. 7, S. 25: «Skotland behøver ikke mere
at være Opkaldelsesnavn end Skotli, Skotnes og Skotholm er det.»
69. Hjelmerud. Udt. jælmerú. — Hielmerud 1657. 1723.
Vel snarest af hj alm r i Betydningen «Stak (af Korn, Hø eller andet)»:
se Indl. S. 55. Lundgren S. 104 ser i H i e 1 m e r y t h et gammelt svensk
Mandsnavn H i æ 1 m e, og O. Nielsen S. 45 i Hialmaryth et tilsvarende
dansk Mandsnavn H i a 1 m i, der da maatte antages for Kjæleform af de med
Hjalm- begyndende Mandsnavne (jfr. Bd. VI S. 274).
70. Tronrud. Udt. tro’nrú. — Troenrud 1723.
if Þr ó n d a r r u Ö, af Mandsnavnet Þróndr: se PnSt. S. 264 f. Sml.
Nes GN. 58.
71. Drolsliammer. Udt. drø’llshammar. — Drolshamer 1723.
Samme Navn som Drolsum i Modum GN. 100 (Drolshamer 1456).
Gaardene er benævnt efter Bergknolde (jfr. GN. 66). Første Led maa være
Dialektordet droll «rund Frøtop» eller drols «rund og uformelig Tingest»
(beslegtet er Mandstilnavnet d r y 11 r).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
