Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. NORDERHOY
43
Bingen, udt. med Enstavelsestonelag, hyppigt Navn paa Pladse; Bingen i
Spydeberg GN. 76,1 udtales dels bingen dels bi’ngen. Det forekommer ogsaa
en enkelt Gang som Navn paa en gammel Gaard og paa flere Steder som
gammelt Grændenavn, saaledes paa Eker. Se Bd. I S. 14, III S. 236, VI S.
366, samt Fritzners Ordb. under b i n g r.
101. Borger. Udt. bfr r jer. — Borger 1657. 1723.
I denne Form ogsaa i Skiptvet GN. 73. 74, ellers alm. Borge. Borgir,
Flt. af borg f. «Terrasse, Flade med høit Land eller Fjeld paa Bagsiden
og bråt Skraaning paa Forsiden (saa at dens Bestigelse falder vanskelig)».
At der virkelig engang skulde have ligget en Bygdeborg her, er unødigt at
antage. Jfr. Indl. S. 44 f.
102. Klekken. Udt. McéJcJcen. — a Klækkini DN. IV 242,
1346. Klæcken, Klecken NRJ. IV 148, 1528. Kleckenn 1578.
[Klecken (2 Gaarde i en Tungaard) JN. 281], Kleckenn 1604.Vi,7i.
1617. Kleken 1657 (2 Gaarde). Klechen 1723 (2 Gaarde, den ene
med 2 Opsiddere).
Sms. med vin. Første Led er maaske kløkk, klekk «myg, blød», der
— ligesom oldn. k 1 ø k k r — ogsaa bruges om Jordens Beskaffenhed. Provst
Færden bemerker til denne (af Amtsskolebestyrer Færden opstillede)
Forklaring: «Denne Udledning vilde passe fortrinligt med Naturforholdene her,
da Jordbunden bestaar af Myrstrækninger med Hauger og Skjær indimellem.»
Jfr. Hol GN. 16,10. Ellers kunde ogsaa tænkes paa klakkr «Klat, Klamp»
med den i svenske Dial. forekommende Betydning «Forhøining i Terrainet».
102. 4. Teserud. Udt. teserü. — [Ogsaa skr. Tesserud],
Er vel samme Navn som Tæsorud RB. 319, Tæsarud RB. 329 s.
Noget sikkert om Oprindelsen kan ikke siges.
103. Berg. Udt. bcerj. — Bærgh DN. II 245, 1348. Bierig
NRJ. IV 147, 1528. Berg NRJ. IV 237, 1528. Berrigh 1578.
1604.Vi. 1617. Berig 1657 (2 Gaarde). Berg og Vester Berg 1723
(hver med 2 Opsiddere).
104. Opperud. Udt. ó’pperú. — Vpparud RB. 307. Opperud
1617. 1657. 1723.
Opperud forekommer ogsaa i Jevnaker GN. 147 og Hurdalen GN. 16.
Det sidste Navn skrives i RB. 433. 434 U p p i r u d. Hermed kan
sammenlignes, at RB. baade har Uppiberg ogUppaberg, iUppigarde og
i Uppagarde (Oppegaard). Formen U p p i- er opstaaet af u p p i, U p p
a-af u p p á. Navnene er saaledes «Piæpositionsnavne».
105. Gjermbu. Udt. j&lmbú. — j Gæirmalabuj RB. 235. af
Geirmaby AB. 102. Germelbo OE. 119, Gremelbo NRJ. IV 147,
1528. [Germalebool NRJ. IV 569, 1542. Giermellebaa NRJ. IV 580,
1542], Giermebo 1557. Germilbo St. 172. Giernildboe 1578.
Giermindbo 1592. Giermallebo OG. 72. Giermundboe 1604.Vi. 1617.
Jerrenbou 1657. Giermundboe 1723 (3 Opsiddere).
Den sedvanlige Skrivemaade Gjermundbo skyldes Tilknytning til
Mandsnavnet G e i r m u n d r, der endnu er almindeligt (se PnSt. S. 84 f.). Gremelbo
i NRJ. synes at henvise til Mandsnavnet G r i m a 1 d i, der foreligger i
Gram-meltvet i Trøgstad GN. 24 og i Gremmelgård i Hiiggenås Sogn i Jemteland.
Denne senere Form tør dog neppe lægges til Grund for Forklaringen, saa
meget mindre som Navne paa -bli ialfald meget sjelden i første Led
indeholder et Mandsnavn i Genitiv. Naar man sammenligner Formen i RB.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
