Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. NORDERHOY
51
144. 19. Tistilbraaten. Udt. tisstilbråtån.
Af ]> i s t i 11 m. «Tidsel», der oftere forekommer i Stedsnavne (ogsaa
usrns.).
145. Sandvasbraaten. Udt. sannvassbråtån.
Kaldt efter Sandvandet, hvorigjennem Sandnngenelven, der er Sognas
længste Kildeelv, flyder. Gaarden ligger ved Sogna. Sml. Aadalen GN. 26, 2.
146. Aure. Udt. aure.—Oure 1723 (dengang Eng til
Lundes-gaarden).
Enten Flt. eller Dativ Ent. af a u r r m. «grov jernholdig Sand». Ligger
ved en Bielvs Udløb i Sogna. Jfr. GN. 160.
147. Enger. Udt. æ’nger. — Enger 1723.
* E n g j a r, Flt. af e n g f. «Eng».
148. Lundesgaarden. Udt. lønnsgalen. — Lyndi a Ringariki
RB. 259. Lundisgaardt NRJ. IV 146, 1528. Lunndtzgaardt 1578.
Lundgaard 1604.Vi- Lundtzgaard St. 174. Lundisgaard 1617.
Lundes-gaard 1657. Lundesgaarden 1723 (2 Opsiddere).
Den i PnSt. S. 176 nnder Tvil fremstillede Formodning, at første Led
er Mandsnavnet Loöinn (endnu brugt nordenfjelds i Formen Løen), kan
neppe være rigtig. Sognenavnet Lunder, der aabenbart i tammer fra denne
Gaard (hvor Kirken staar), hed tidligere Lunde (jfr. f. Ex. «Lunde kircke»
hos JN. 279); den nuværende Form skyldes maaske Lunner Herred og Sogn
i Kr. Amt (jfr. «Lunder Annex» hos JN. 17. 282). Formen Lunde er
fremgaaet af Lyndi ved Indflydelse af Stamordet «Lund», hvilket har talrige
Sidestykker. Den nuværende Udtale af Gaardnavnet henviser ligeledes til
Lund- (sml. stønn «Stund»), medens y her udtales som i (jfr. Lynghaugen
GN. 146,11 udt. linghaueri). Lyndi n., Sted bevoxet med Lunde (Indl.
S. 31). Andet Led -gaarden er vel tilføiet, efterat man var begyndt at kalde
Sognet for Lunde.
149. Opgaarden med Overby. Udt. oltkalen og ó’ppgalen. —
Opgaard NRJ. IV 147, 1528. Oppegardt St. 175. Oppegaardt 1578.
Oppegaard 1604. Vi. 1617. 1657. Opgaarden 1723. — Øffrebye 1723
(alt da brugt som Eng under Opgaarden).
Til Udtalen jfr. Opgaarden i Rakkestad GN. 173, 4, udt. a Mælen.
150. Kroksrud. Udt. Jcró’Msrú. — Kroxrud 1657. Krogsrud
1723.
Ogsaa Modum GN. 71, 10, Sandsvær 97 o. fl. St. I Modsætning til det
ældre Navn Krokstad (jfr. N. Eker GN. 38) udtales det yngre Kroksrud
overalt med Enstavelsestonelag. Medens Krokstad vistnok overalt er at
udlede af det forlængst uddøde Mandsnavn Krókr (se PnSt. S. 169 fl-.), hører
Kroksrud utvilsomt som Regel til Appellativet krókr m. «Krog, Bøining»
(se Indl. S. 62). Her er dog Forholdet usikkert, idet Elven kun gjør en liden
Bøining. Analogt er Forholdet mellem Smedsrud og Smestad. Denne
Be-toningsforskjel mellem Navne paa -rud og -stad er gjennemgaaende, hvor
første Led er et Enstavelsesord med Genitivendelsen -s.
151. Rud. Udt. rú. — Rwdh NRJ. IV 147, 1528. [569, 1542.
Rudt NRJ. IV 237, 1528]. Rud i Sognedall DN. X 826, 1563. Rudt
1578. 1604.Vi- 1617. Rud 1657. Ruud 1723 (2 Opsiddere).
Jfr. Hole GN. 11 og 37. — Sognedall vil sige Soknedalen.
152. Olde. Udt. ølle. — Ollde 1617. 01de 1657. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
