Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
BUSKERUDS AMT
Navnet forklares i NE. S. 178 af et Elvenavn * 01 d a, idet der
bemerkes, at Gaarden ligger ved en Bæk. Hertil udtaler Provst Færden: «01de
har ingen Bæk, men derimod en meget rig Opkomme (Olle) ved Gaarden.
Da Navnet udtales ø’lle, er der al Sandsynlighed for, at Gaarden har faaet
Navn efter Ollen. Paa det forrige Enkesæde Gagnum (GN. 36) er der en
Olle, hvorfra alle Naboerne henter sit Vand, og denne Plads kaldes ogsaa
Olla eller 011a.»
153. Aaker. Udt. åker. — Agger 1723.
154. Eidsgaard. Udt. essgal. — Eidsgaard 1723.
Ligger nær ved Eidselven (øvre Del af Sokna). Ved Eid forstaaes her
en Strækning, hvor man paa Grund af Elvens Beskaffenhed maa tage Veien
over Land: se Indl. S. 48.
154,2. Mokastet. Udt. wió’hasste.
Ligger ved Eidselven. Se GN. 144, 3.
154,2. Tørbak. Udt. tø’rrbaJcJc.
Sidste Led er en i andet Led af Stedsnavne hyppig Forkortning af
Bakke.
155. Breili. Navnet bruges ikke.
Ligger i en Li ovenfor Breivatn.
155, 1. Breivaslien. Udt. breivasslia.
Har Navn efter Breivatn, hvorved Bruget ligger.
155.4. Maltkjernvolden. Udt. vallen.
Den forbiflydende Elv kaldes af Mehlum S. 244 Mattjønelven. Provst
Færden bemerker: «Mai tkjeru vol ilen er rimeligvis blot en Forvanskning af
Matkjernvolden; ti Tjernet her kaldes i Almindelighed Matkjern og Gaarden
Matkjernvolden.» Betydningen af Matkjern kunde tænkes at være enten
«Tjern med Fisk tjenlig til Menneskeføde» eller «Tjern, hvor man har pleiet
at hvile og spise». Jfr. Matland, der er oldn. matland «Land, hvor der
er Forraad af Mad». I en Række andre Tilfælde — som ved Matberg,
Mat-aasen, Mathammer, Matvik — synes derimod at foreligge et *mat n. «Maal,
Merke, Grense, Grenseskjel»: se Bd. XVI S. 115, VI S. 282 f. I Betragtning
af, at to Tjern i Slemdal heder Maslaus (store og lille"), bliver dog den
førstnævnte Forklaring her sandsynlig. Jfr. ogsaa Tjernet Matbrondene i S.
Odalen (se Bd. III S. 224) og de svenske Sjönavne Maten, Matbyttan,
Mat-lången, Matlöpen, Madkroken (Hellquist, Sjönamn S. 384 ff.) samt
gammel-tysk Mazpah. Et Modsætningsnavn er det svenske Sjonavn Sulten.
155.5. Fjeldsmarken. Udt. fjee’llsmarka.
156. Stabæk. Udt. stabœkk. — Stabech 1723 (da Eng under
Havik).
Ogsaa i Lier GN. 157. 158, i Rollag GN. 68 og i Bærum. Gaarden i
Lier skrives i RB. Stadbek, medens Gaarden i Rollag skrives Staff bech
1668. Den sidste Form er rimeligvis overalt den oprindelige, og Stad- blot
en mislykket Gjengivelse al’ Udtaleformen sta-; jfr, det svenske Gaardnavu
Stafbäck (Stabäck). Stafbekkr betegner maaske en Bæk med retlinjet
Løb og maa have været Navn paa den Bæk, hvorved Gaarden ligger; denne
Bæk har et forholdsvis ret Løb. Eller der sigtes til, at her har staaet en
Grensepæl (se Fritzner s ta fr 3 og sml. Hellquist Sjönamn S. 672): Grensen
mellem Norderhov og Krødslievred skjærer Bækken. Som Bækkenavn er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
