Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. NORDERHOY
53
Stabæk bevaret i Løiten (se NE. S. 244); det er enstydigt med det oftere
forekommende Stavaaen (jfr. svensk Stafån og Staf å, der i Landnåma
nævnes som Navn paa to Elve paa Island).
156,3. Dalen. Udt. dæ’len.
Samme Navn GN. 168, 4.
157. Uggen. Udt. uggen. — Uggen 1723.
Gaarden ligger efter Mehlum S. 245 f. høit og frit paa en Egg med
Udsigt over bele Brekkebygden og har sit Navn af ugg m. «Egg». Den
samme Forklaring giver Provst Færden: «Gaarden ligger paa en Aasryg, og
da en skarp Ryg eller Nakke her kaldes en «ugg», kan der neppe være Tvil
om, at Gaarden har Navn efter den Ugg, paa hvilken den ligger.»
157. 1. Steinsrud. Udt. stei’nsrú.
Hyppigt Navn, saaledes i Gol GN. 38, Sigdal GN. 183, Modum GN. 137.
Enten af Mandsnavnet S t e i n n, der har været almindeligt fra gammel Tid
af, eller af Appellativet s tein n, sigtende til et Fjeld af Navnet Steinen
eller til en enkelt iøinefaldende Sten: se PnSt. S. 233 f.
157,3. Ralleriul. Udt. rallerú.
Forekommer paa fl. St. paa Østlandet som Pladsnavn (jfr. Lier GN.
66, 2). Beslegtede Navne er Ralle, Gaardpart i Bø Telem., Rallebraaten i Gol
GN. 11,12, Rallaas i Skiptvet o. fl. (se Bd. I S. 79), altsammen vistnok nyere
Navne. Vel af Dialektordet rall «rund Klump». I Bd. I S. 79 gives en
forskjellig Forklaring.
158. Havik. Udt. ha vik. — Haviig 1723.
Havik og Haviken forekommer som Gaardnavn paa adskillige Steder, i
Sigdal GN. 88, paa Ringsaker, i Onsø, Kinn og Vemundvik. Kun paa
Ringsaker og i Onsø findes det nævnt i MA., paa førstnævnte Sted i Formen
Hafvik (Bd. III S. 36), paa sidstnævnte i Formen Ha ð a vik (Bd. I S.
320). Gaarden i Lunder skrives paa RK. Hafvik, hvilket maaske kan bero
paa Overlevering. Første Led i Hafvik antages af O. R. at være Folkespr.
hav n. «Hank, Haandtag, hvormed noget løftes» (til oldn. hefja «løfte»),
idet Vikens Strandlinje sammenlignes med Haandtagets Bøining. Den
sedvanlige Betydning af h a f i Stedsnavne synes dog at være (foruden «Hav»):
Forliøining, opragende Høide, Høideryg; jfr. Havaasen, Havsteinen.
Rimeligvis betegner da Navnet en Vik ved en Høide eller et Høidedrag (jfr.
Fjeld-vik. Bergvik), ensbetydende med det hyppige Haavik (Hovik), der i Bd. XIII
S. 76, XV S. 330 antages at sigte til Omgivelser af høie Fjelde eller til. en
bråt Stigning fra Stranden til Gaarden. Om Havik i Lunder siger Mehlum
S. 246, at Navnet «antages at betyde en Vik, som ligger høit og frit. Vi
har det samme Ha- igjen i Hahoug i Hallingdal, som ogsaa ligger frit til
alle Kanter» (Hahaug er et Fjeld i Gol). Gaarden har Navn efter en Vik af
Bergsjøen, der gaar ind til Eiendommen. Betydningen af Haðavík og de
mange dermed beslegtede Navne (som Folkenavnet H a ð a r, hvoraf
Hadeland) er ukjendt; jfr. gammelsvensk H a d e s i ö n, nu Håsjiin i Dalarne.
159. Bergsrud. Udt. bæ’rrsrú. — Bersrud 1723.
Forklares i PnSt. S. 35 af Mandsnavnet B e r g r, der var meget brugt
baade i Norge og paa Island. Denne Udledning bliver dog paa dette Sted
mindre rimelig derved, at Gaarden ligger nær ved Bergsjøen, paa DK. kaldt
«Store Bergsjø», i Modsætning til det mod Sydost liggende «Vesle
Bergs-vand». Dette er ganske vist dannet af berg «Bjerg»: Sjøen ligger (efter
Provst Færden) i en dyb Dalbund omgivet af høie Aaser.
159, 2. Gildredalen. Udt. jillredælen.
Af g i 1 d r a f. eller gild r i n. «Snare, Fælde» eller snarest af et deraf
dannet Elvenavn Gildra (opstaaet af ’Gildr á), der maa have tilhørt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
