Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
BUSKERUDS AMT
den i Nærheden løbende Bæk, hvis Dalføre benævnes Gildredalen. Gildra
opføres ikke blandt Elvenavne i NE., men sikres som saadant ved det af
Wiel XXX S. 176 nævnte Storgildra, en Tverelv til Urula.
159,6. Langvasbraaten. Udt. Idngvassbråtån.
Ligger ved Langevatn.
160. Overen. Udt. aure. — Ofren 1723.
Formen af 1723 stemmer med Ovren i Kr. Amt (Bd. IV, 1 S. 189, IV, 2
S. 83) og med Overen paa Modum GN. 62 og i Lier GN. 123. Det har
overalt Grundformen O fr v in (egentlig: høitliggende Gaard). Imidlertid
stemmer hverken denne Form eller Øveren med Udtalens Aure, der i Matrikelen
opføres som Navn paa Br.-No. 2. Efter Mehlum S. 246 er Aure det egte
Navn, medens Formen Øveren (Overn) stammer 1’ra den Lagmand, der i 1539
gav Havikskogens Gaarde Navne: «Lagmanden kaldte den Overn, den øverste
Gaard i Soknedalen, og det Navn bærer den endnu i Skrift.» Lagmanden
har vel misforstaaet Navnet Aure, om hvis Betydning se. GN. 146.
[160,2. Nipa. Udt. nipa}.
Jfr. Mehlum S. 246: «Nipa har sit Navn af, at den ligger ved Foden af
Høgenipa, der betegner et Sted, som er næsten knivkvast op.»
161. Bliksrud. Udt. blæ’kksrú. — Blixruud 1617. Blixrud
1657. 1723.
Ogsaa Høland GN. 75 og Nittedalen GN. 40. Ansees Bd. II S. 193 og
XIV S. 123 for sms. med Mandsnavnet B 1 i g r, der dog kun er paavist som
Tilnavn (egentlig: med stirrende Øine). Denne Udledning er idethele svagt
begrundet og fremsættes heller ikke i PnSt. S. 45 f. Første Led er vistnok
blik n. «Blinken, bleg Lysning», enten i den specielle Betydning «Merke
paa Træ> eller kanske snarere om <Glans af Vandet, naar en lys Himmel
afspeiler sig deri» : Gaarden ligger nemlig lige ved Langevand. I Blikaasen
(Blikkollen) nord for Soknedalen foreligger vistnok Betydningen «hvid Plet
paa en Klippe» (se Aasen).
162. Narverud. Udt. ndrverú. — Narfuerud 1657.
Narve-rud 1723.
Ogsaa N. Eker GN. 3 o. fl. St. Af Mandsnavnet Narfi, der endnu
bruges (bl. a. i Hallingdal): se PnSt. S. 185 f.
162,3. Sjaastad. Udt. sjasta.
Gaarden ligger ikke saa nær ved Torevandet, at man tør tænke paa et
oprindeligt SjávarstQÖ, Baadstø ved Sjøen (med -stad for ældre -stø, som
oftere). Kanske er den opkaldt efter Skjaastad i Lier GN. 81 (der alm. skr.
Sjaastad), idet man har sat dette Navn i Forbindelse med Verbet sjaa «se»;
jfr. Sjaaheim som Navn paa en nordenfor liggende Plads.
163. Land. Udt. I ann. — Land 1723.
Land og det nyere Landet forekommer kun sjelden som Gaardnavne.
Hyppig er derimod Formen Lande (L a n d i r).
164. Kjos. Udt. tøs. — Kioeß 1657. Kioes 1723.
Kjóss m., smal Vik eller Bugt, smal Sænkning i Landskabet: Gaarden
ligger ved en Bugt af Torevandet. Navnet lindes paa fl. St.
165. Slette. Udt. slette. — Slette 1657. 1723.
Temmelig hyppigt Navn, dels af 8 1 é 11 a dels af S 1 é 11 u r (Flt.).
166. Berg. Udt. bärj. — i neddre Berge i Soknerdale DN.
X 110, 1424. Bierigh NRJ. IV 147, 1528. Øffreberg St. 175. Berrigk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
