Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. NES
97
79.16. Tryteliolo. Udt. try’tehølö (Dat.; tildels hortes ogsaa
Nom. -liøludri).
Egentlig: Abborhullene, af tryta «Abbor».
79.17. Kalvskind. Udt. kalsjinn.
Forklares i Indl. S. 33 og Bd. IV, 2 S. 162 som beroende paa en
Sammenligning af Jordveien med et Kalveskind, men skriver sig vel snarere fra, at
Afgiften deraf i sin Tid var beregnet til et Kalveskind. Sml. Strøm, Beskr. over
Eger S. 241, hvorefter et Skind ved Beregning af Skylden havde Værdi af 1/i2
Hud eller 1 Skippund Tunge. Foruden kalfskinn brugtes ogsaa færskinn
og bukkskinn som Navne paa Jordstykker: se Fritzners Ordbog II S.
249 og Bd. XIII S. 104. Fra Landskylden stammer ogsaa Gaardnavnene
Spandet og Ørtugen. Endelig kommer for yngre Navne af denne Art i
Betragtning, at Nyrydninger i 16. og 17. Aarh. hyppig betaltes med en
Ubetydelighed, som en Gjed, en Skindfeld o. lign., eller endog med slet
intet: se Mehlum S. 174.
79, 18. Engelstuen. Udt. æ’ngelstugu.
Sms. med Mandsnavnet Ingjaldr, som nu i første Led almindelig
lyder Engels-: se PnSt. S. 144 og sml. Modum GN. 19. I Nutidsformen Engel
(Aasens Navnebog S. 25) indgaar maaske ogsaa et gammelt E n g i 11,
Side-form til Q n g u 11: se Lind, Dopnamn S. 234 f. (PnSt. har blot den svage
Form E n g 1 i).
80. Roen. Udt. rö’ne (Dat. rön). — Hoffversgaard 1723.
Ro = rå f., Vraa, Afkrog (Indl. S. 69): Gaarden ligger øverst oppe
i Nesbyen i en Krok under det steile Beia. Om det ældre Navn se GN.
73 og 84.
80,3. Yeaøerne. Udt. ve aeinadn.
Ligger ved Storelven; her samler sig Tommer under Flommen.
80,7. Svang. Udt. svang.
Navnet forekommer ogsaa i Gol GN. 38,12 og i Lier; sml. GN. 92,18.
Svange i Ævanger (i S u anga DN. I 133) og Svangen i Buviken GN. 29.
Vistnok til s van gr «smal, tynd» (egentlig: svunget indad); sml. norsk
Svange (Lyske, Laarkrik paa Dyr) og dansk Svang (Hulningen under
Fodbladet), egentlig: iudsvunget Sted. Navnet Svang sigter saaledes til en
Indsnævring af Terrainet eller af et Vand eller Elv, her vel af Brumma, ved
hvilken Indsjø Bruget ligger.
80,11. liringeakeren. Udt. bri ngåkern.
Se GN. 79,3. Bringaaker i Botne (a Bringaak rom 1390)
ogBringliu-akr BK. (paa Voss) forklares i Bd. VI S. 70 af bringa f. «Bryst», i
Stedsnavne om en sterk Skraaning i Terrainet,
80.15. Todalen. Udt. td’dalen.
Ogsaa GN. 73, 2. Se GN. 40.
80, 15. Sparkop. Udt. sparkupp.
Imperativnavn: se Indl. S. 19. Jfr. Mehlum S. 293: «Sparkop betyder
Stedet, som er sparket op med Hakke og Spade uden Hestehjelp.» Sparkop
er ogsaa Navn paa et Skjerp i Grøslimarken i Flesberg (Kraft2 II S. 206).
Jfr. Dialektens spark,int ctrælsomt».
80.16. Frekepladsen. Udt. frekeplassen.
Navnet skal stamme fra en Mand kaldt Freke-Gudbrand. At freke her
er et Tilnavn, derpaa tyder ogsaa, at Folk fra Pladsen endnu faar Freke-
Rygh. Gaardnavne V.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
