Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. GOL
113
at der oprindelig bar været Gaard. Paa Betydningen «indhegnet Stykke»
tør der ikke tænkes, da Ordet isaafald maatte have været udtalt ffa ’len. jfr.
GN. 31,6. Skriftnavnet hører til oldn. herðr f. «Skulder», sigtende til, at
Sæteren Jigger paa et Fjeldmøne (jfr. qxl i lign. Betydning).
20, 12. Ursdalen. Udt. u Isdalen.
Snarest af Mandsnavnet ü 1 fr, der flere Steder har holdt sig til Nutiden
(PnSt. S. 270 f.).
21. Flategrov. Udt. fldtagrö. — Flattegrof 1723.
Vel udskilt fra GN. 20. Første Led hører til hallingdalsk flat f. «Flade».
21, 1. Breidokkene. Udt. breidøkkö.
Skrives ogsaa Breidekkene, hos Mehlum S. 331 Brejdækkadn :
hallingdalsk døkk heder i bestemt Flt. dekkadn (Dat. dekko).
22. Haugstad. Udt. haugsta (mon ikke haukstad). —
Hauck-stad NRJ. IV 86, 1528. Hogstadt 1578. 1604. Haugstad 1593. 1617.
Hougstad 1657. Hovstad 1723 (2 Opsiddere).
Gamle Folk paa Stedet siger hd’kksta, ellers mest udt. liau’gsta. Sms.
med Mandsnavnet Hau kr: se PnSt. S. 118 f. Nogen Haug findes her ikke
(Mehlum S. 337).
22, 3. Skarene. Udt. ska rb.
Er en Sæter paa Skaraasen. Dat. Flt. af skor f. i Betydningen
«Afsats i en Bergside»: se Hol GN. 43, 17.
23,4. Farsct. Udt. fdrsdét.
Farset i Nes Akersli. GN. 20 antages i Bd. II S. 338 at indeholde far
n. i Betydningen «Befordring over et Vand, Overfartssted». Her i Gol
foreligger Ordets almindelige Betydning «Vei»: Veien til Sætervidden gaar over
Jordet paa Gaarden.
23. Skaga. Udt. skaga. — Scbauge 1657 (2 Gaarde). Schage
1723 (ligesaa).
Oldn. s k a g i m. «fremstikkende Odde», Folkespr. skagje «en høi
fremragende Ting»: Gaarden ligger lunt under et fremspringende Fjeld.
23, 2. Moni. Udt. mø’ni [mø’ne] (Dat. møn).
Se Nes GN. 47, 39.
23,8. Oset. Udt. o’se.
Oss m. «Os, Udløb afElv», nu paa Østlandet mangesteds Intetkjønsord
(Indl. S. 69). Er en Sæter ved Enden af Tisleifjorden.
23, 15. Yealiullet. Udt. veahøle.
Første Led er vi dar-, Gen. af viðr m. «Skog, Træ, Ved». Navnet
betegner vel snarest en Fordybning, hvori Brændeved er opdynget. Sml.
Kulholene GN. 24,19.
2.3, 20. Turlius. Udt. tú’rhús [opgivet tu’rrhús].
Af turr «tør» : ligger paa en meget tør Bakke, der om Sommeren bliver
ganske brun. Turhus i Bolsø (udt. turus) og i Eresfjord (udt. tunis)
forklares i Bd. XIII S. 261 anderledes.
23,22. (irovliaugen. Udt. grohaugen.
Gróf f. «Bækkeleie»: se GN. 20 og Hemsedal GN. 69,23.
Rygh. Gaardnavne V.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
