Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
BUSKEIÍUDS AMT
23.31. Ransedokken. Udt. rcinsedøtøi.
Sml. Ranseløkken i Aadalen GN. 38, 8 og Ransaasen i Flesberg GN. 37.
Neppe til hallingdalsk ransa «rende, løbe omkring». Rausedokken ligger paa
en smal Jordryg; en saadan kaldes i Hallingdal rand eller rant m. Antagelig
er ranse- ogstaaet af rants-.
23.32. Bjørnelien. Udt. bjødnalie.
Sæter ved Bjørnebækken (sml. NE. S. 18).
[23, 33. Taledokken. Udt. valedøklci}.
Ligger ved Valedokberget. Her f-kal have været en Varde, hvoraf endnu
paavises Levninger. Af v a r ð a f. «Varde».
23,35. Vermelien. Udt. v&rmelie.
Ogsaa GN. 35,7. Ved en liden Elv Verma. En forskjellig Elv er den
af "Wiel XXXII S. 131 nævnte Verma (se under GN. 17). Verma (egentlig:
den varme) synes at have været et hyppigt Elvenavn: se NE. S. 295.
24. Nifstad. Udt. ni ff sta. — Knifstad NRJ. IV 86, 1528.
Nybstadt 1578. Nibstad 1593. Nibbestadt 1604. l/i. Nibstad 1617.
1657. 1723 (2 Opsiddere).
Formen i NRJ. henviser til Ordet «Kniv», der nu mangesteds (f. Ex. i
Valdres) udtales niv. Hermed kan sammenlignes Knive i 0 Eker GN.
201. 202, egentlig Fjeldnavn. Denne Udledning passer ogsaa ganske til Gaar
den Nifstads Beliggenhed paa Eggen mellem to Heldinger. Knifsta findes
som Gaardnavn i Uppland. Sml. Nefstad i Vang (Valdres) GN. 66 af n e f
«fremspringende Fjeldpynt».
24,11. Baaslieim. Udt. bå^sheim.
Baasheim er Navn paa to Hjemsætre (under Svello og Knaldre).
Utvilsomt af bås s m. «Baas i Fjøs»; jfr. Sigdal GN. 107.
24, 14. Botteskarene. Udt. bøtteskaradn.
Om første Led se GN. 28, 21 (og Modum GN. 94,1). Om sidste Led se
GN. 22,3 og 40,3. Jfr. Skaran i S. Aurdal GN. 47, udt, ska ’rafn, Dat. ska’ró.
24, 19. Kulholene. Udt. kø’lhøludn [ogsaa hort liø lun].
Sms. med hola f, Hulning, Fordybning. Egentlig: Hulninger, hvori
brændes eller opsamles Trækul. Sml. GN. 23, 16.
24.20. Fikkesletten. Udt. fkkeslétti.
Første Led er vel Fitjar-, Gen. af fit f. «frodig Græsmark, særlig
ved Vand». Udtalen er dog paafaldende: man ventede k/lç.
24.21. Lybæk. Udt. lý’bcekk.
Er et ofte forekommende Opkaldelsesnavn (efter Hansestaden), der dog
i flere Tilfælde synes opfattet som hjemligt, dels som sms. med lyd
«klart-lydende, som høres paa lang Afstand», hvilket Ord efter Aasen bruges i
Hallingdal (jfr. Mehlum S. 328), dels med ly «lunt Sted» (paa sidstnævnte
Vis har jeg saaledes hørt Navnet i Gol forklaret). Ogsaa i Hol og i
Krøds-lierred forekommer samme Navn.
24,24. Ludderud. Udt. ludderú.
Forklares som. en Forvanskning af Luterud og skrives af Mehlum S
333 saaledes. Gaarden ligger i en Helding.
24,28. Museliaugen. Udt. nnVsehaugen.
Sml. Musebraaten i N. Eker, Muserud etc., af Dyrenavnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
