Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. GOL
115
25. Colberg. Udt. gø’lbærg. — Gaardebergh NRJ. IV 86, 1528.
[Gordberg NRJ. IV 577, 1542], Gaadbergh(i), Gaarberrig 1578.
Gaard-berig 1593. Gaardbergh, Gardberg 1604.7i,Vi. Goelberig 1657 (3
Gaarde). Goelberg 1723 (ligesaa).
Ligger paa et Berg. Samme Navn i Krødsherred GN. 199, 8 (udt.go’lbär).
*Goröberg eller G a r ð a r b e r g, af Elvenavnet * G Q r ð: se Herredsnavnet
Gol. Sml. Gorset (skr. af Gardasætre AB. 53) i Rennebu (ved Elven
Jora, d. e. *Gjqrð, en gammel Aflydsform til Gíjrð) og Gorset i Opdal
ved Garaaen (oprindelig G o r ð).
25, 5. Rullene. Udt. rulladn [Dat. rullo\.
Rull m. «Rulle, Valse, rund Stok», forekommer oftere i Gaardnavne.
Er et Slaatte- og Akerland af bølgeformet Udseende.
25,8. Klemma. Udt. Mcémma (Dat. -munn).
Klemma (klemba) f. «trang Kløft», alm. Navn paa Smaajorder. Stedet
er smalt og indeklemt.
25, 16. Skroivestølen. Udt. skrei vestølen.
Navnet hører sammen med Vesleskrøiva i Aal GN. 53, 2, Skrøiva i
Seljord, Skrøivo i Odda S. i Hardanger, Skrøivet i Sogn o. fl. Alle disse er
oprindelig Navne paa Fjeldtoppe: sml. skrøy va f. og skrøy ve n. «noget som
skroller, Stabel» (i Aflydsforhold til oldn. skrúf n. «Stak, hvori noget er
opstablet»). Om et beslegtet Elvenavn Skrøiva (afledet af skrauv f. «Top af
Skum») se NE. S. 229.
25, 17. Mattislien. Udt. ma’ttislíö.
Mattis = Mathias.
25,26. Smottebraaten. Udt. smøttebrøtinn.
Af Folkespr. smotta f., Smuthul, smalt Pas eller Indløb. Sml. Smaatta
i Enebak GN. 6, 18.
25.41. Billebraaten. Udt. billebrøtinn.
Forklares i PnSt. S. 36 f. af et Mandsnavn * Billi; sml. Nes GN. 47,4
og Billehuset, efter DK. Navn paa en Plads ved GN. 29 i Aal.
25.42. Yerinaaker. Udt. vermåker.
Af vermi m. «Varme»: har tørlændt og skarp Jord. Bruget ligger
ved Hallingdalselven (her kaldt Aalselven).
26. Kjernbal. Udt. Içe’dnbäl — Tiænnebarde NRJ. IV 86,
1528. Thieneball 1557. Tieneberg 1578. Thiennebar 1593.
Thinne-bordt 1604.Vi- Thenebar 1617. Kinneberig 1657 (2 Gaarde).
Kinneberg 1723 (2 Gaarde, den ene — gl. M.-No. 33 — med 2
Opsiddere).
* Tjarnarbarð, Tjernkanten, til b a r ð n. «Rand, Kant, Brem»:
der skal have været en udtørret Pyt i Nærheden af Gaarden (O. R.). Jfr.
Mehlum S. 338: «Kjednbal kommer af, at der ovenfor Gaarden har været et
Tjøn, og at Gaarden har ligget paa Tjønnets Bal eller Bred.» Ordet barð
forekommer ogsaa i Balberg i Faaberg (skr. Bardeberg i 16de Aarh.) o. fl.
Navne, et afledet b e r Ö i n. i Rødbøl i Hedrum (skr. i Rodbærdhi RB.
49). Se Thj. VSS. 1892 S. 160 f.
26,8. Brennhovd. Udt. brce*nnhøvd.
Ogsaa Navn paa GN. 48,16. Af brenna og hrçföi. Sml. Nes
GN. 99, 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
