Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
BUSKEIÍUDS AMT
26, 11. Knaldre. Udt. knaldre.
Hører sammen med knaldrutt «knudret (om Yei)» og sigter til det
ujevne Jordsmon, som udmerker Stedet.
26, 12. Mykleset. Udt. mykklesdét.
* M i k 1 a s e t r, Storgaarden.
26. 20. Suddenlien. Udt. suddenlie (sudnlie ?) [opgivet
su’dnlí’n).
Sunn(h)líð, den søndre Li; -nn er blevet-dn som i Svaidn afSveinn.
Jfr. Hol GN. 42.
27. Eisgaard. Udt. ei’sska. — Ersgaard NRJ. IV 86, 1528.
Ericksgaardt 1578. Eidtzgaard 1593. 1604. V« Eidsgaard 1723.
Se næste GN.
28. Hersgaard. Bruges ikke. — Herßgaard 1604.Vi.
Heers-gaard 1617. 1657. Hertzgaard med Gundwiggaard 1723.
Gaarden er nu saaledes udstykket, at Navnet er uddød. O. R. bemerker
herom i NG. Mscr.: «Hersgaard er vistnok kun en Dobbeltgjænger af Bisgaard,
og begge har oprindelig udgjort 1 Gaard (E i r i k s g a r ð r ).» Denne Mening
er ogsaa utvilsomt rigtig. Mehlum S. 339 oplyser: «Ejsgaard er forholdsvis
ny. Handelsmand Bjørn Ejsgaards Fader Viljalm byggede først paa Ejsgaard
og kjøbte til sit første lille Jordstykke en Trediedel af Hersgaard. Derfor
kaldtes Gaarden altid i hans Tid i Dokumenter: Hersgaard eller Ejsgaard.»
Af E i r i k s - er fremgaaet paa den ene Side Eids- ved Omfortolkning efter
<Eid», paa den anden Side Hers- for Ers-, der er den almindeligste
Nutids-form af Eiriks-, ved saakaldt Halvemaal, der forekommer spredt overalt i
Landet (Indl. S. 24 f.). — Gundwiggaard synes at være * G u n il v e i g a
r-g a r ð r, af et Kvindenavn *Gunnveig.
28, 4. Aunliauglien. Udt. aunaulíe. — [Skrives ogsaa Augen-].
Af Mandsnavnet A u ð u n, hvorfor allerede i MA. findes A u g u n, der
er at betragte som en dialektisk Sideform (se PnSt. S. 25). Samme
Gaard-navn GN. 38,21.
28, 7. Nygjerden. Udt. ný’jæla (Dat. -lunn).
Af hallingdalsk gjerda f. (udt. jæla) = oldn. gerði n. «indhegnet
Jordstykke, Jorde» (Indl. S. 61). Jfr. GN. 17, 62.
28, 21. Botn. Udt. bøttn (Dat. bøtte).
Ogsaa GN. 17,59. Ordet staar lier i Betydningen: Dalsænkning.
28,23. Tubbeliaugen. Udt. tubbehaugen.
Se GN. 17,67.
28, 23. Trætteskogen. Udt. træ tteskógen.
Lignende Navne forekommer ofte og sigter vistnok altid til, at der har
været Tvist om Eiendommen eller om Grænsen (flere saadanne Navne tilhører
saaledes Eiendomme, der ligger nær Bygdegrænsen). Ligedan i Sverige: se
Hellquist, Sjönamn S. 652.
29. Lagmandsgaard. Udt. lamannskä. — i Logmansgardenum
DN. I 468, 1416. Lomansgaard NRJ. IV 86, 1528.
Laugmandz-gaard 1578. 1593. Laugmanndtzgaard 1604. Vs. Laugmandsgaard
1657. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
