Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. GOL
11!)
38,4. Buksegaarden. Udt. buliksegalen.
Paastodes tidligere at have været kaldt Brokegaarden. Kan isaafald
— ligesom Brokerud i Lunner GN. 49, 4 — have Navn af Klædningsstykket,
hvormed Jordveiens Form er blevet sammenlignet (jfr. Indl. S. 33). Om
et Elvenavn Brók se NE. S. 315. Enitavelsestonen er som ved Buksemoen,
en Plads i Nes.
38, 10. Svello. Udt. svælló.
Sml. Svelle i S. Fron GN. 82. Hører til svell n., Issvull, saa kaldt
fordi Markisen der svulmer op ved Barfrost om Vinteren (jfr. Mehlum S. 343).
38. 12. Svang. Udt. svang.
Jfr. Nes GN. 80, 7. Her efter Mehlum S. 341 om en Forsænkning i Lien.
38,15. Trylius. Udt. tri’hus.
Af try = tri «tre», egentlig altsaa: de tre Huse. Trihus er efter DK.
ogsaa Navn paa en Plads i Hemsedal. Sml. Tryvandene i Aker. Paa
Elve-navnet *Trýja (NE. S. 276 f.) kan her ikke tænkes. Et lignende Navn er
Sekshus i Hol’ GN. 71.
39. Holtegaarfl. Udt. høltegå. — Holtegaard 1593. 1604.74.
1617. 1657. 1723.
Henføres i PnSt. S. 134 til Mandsnavnet Hol ti, der var almindeligt i
Norge i MA. Mehlum S. 341 siger, uvist med hvilken Hjemmel, at Gaarden
blev bebygget af en Mand fra Holte i Aal (GN. 94), efter hvis Tilnavn
«Holten» Gaarden kaldtes Holtegaard.
40. Hormiiigset. Udt. hø’ddnungscét. — Haduiigset 1723.
Er vel at forklare af hornungr m. «uegte Søn», brugt som Opnavn.
40.3. Skørren. Udt. skø’rre.
Skal ogsaa kaldes Skørro. Samme Navn er Skørren i Hemsedal GN.
91,4 og i S. Aurdal GN. 48,8 (udt. skø’rré, Dat. skø’rren). Bestemt Ental af
skor f. «Trin i en Trappe», i Hallingdal og Valdres skør «Afsats i en
Bjergside»: se Hol GN. 43, 17. Bruget ligger paa en Afsats.
41. Hovin. Bruges ikke. — Høygvind 1723.
Er vistnok — trods den paafaldende Form af 1723 — det almindelige
Gaardnavn Hovin af Hofvin, sms. med h o f n. «hedensk Tempel». Efter
Mehlum S. 341 kaldes Gaarden nu Nedrebraaten.
42. Blakkestad. Udt. blaJckesta.— af Blakkastadom i Rudhüm
AB. 107. Blachestad St. S. 128. 1657. 1723.
Sms. med Mandsnavnet *Blakki, der ligger til Grund for de 5 Gaarde
Blakkestad og for Bl akkar ud KB. 179 (i Spydeberg). En Sideform
B 1 a k k r foreligger vistnok ved de fleste af de 7 Gaarde Blakstad, som
opregnes i PnSt. S. 45 (se ogsaa Aadalen GN. 18). Begge Navne er ellers kun
paaviste som Mandstilnavne (B 1 a k k r skald kan dog indeholde et virkeligt
Mandsnavn). Forholdet er paafaldende.
42.4. Mjølnerpladsen. Udt. mjø’lnarplassen.
Af "mjolnari m, Møller (m j Q1 n a f., Mølle): nærved ligger en
Mølle, og paa Mjølnerpladsen har vel Mølleren boet.
42,9. Myte. Udt. rmfte.
Navnet Andes som Sæternavn paa 3 Steder i Hallingdal, ligesom Myta
er Daglignavn for GN. 441 paa Ringsaker og Myten er en Sæter i
Joste-dalen. Beslegtet er Myting, der forekommer flere Gange (Bd. Ill S. 39,. IV, 1
S. 147). Navnene betegner egentlig «Skjulested» og hører til Folkespr. muta
«skjule, gjemme bort, søge Skjul». Sml. Smette i Nes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
