Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. HEMSEDAL
125
60,11. Krosstølen. Udt. krø’ssstølen.
Af kros s m., vistnok som Grænsemerke (Delekors): Sæteren ligger ved
Grænsen mellem Gol og Hemsedal.
61. Torset. Udt. tørrscf.t. — [Torsum (!) NRJ. IV 85, 1528].
Tordsett 1578. Thorsetter 1593. Thordtzetter 1604 V«.1/*- Trosetter
1617. Torseet 1657 (2 Gaarde). Tordset 1723 (3 Gaarde, den ene
— gl. M.-No. 117 — med 2 Opsiddere).
Navnet forklares i PnSt. S. 2G8, ligesom Torset i Kindalen GN. 68 (udt.
tø’r r søtten), af Kvindenavnet Þuriðr, der endnu bruges (bl. a. i Formen Tøri),
sml. Tørriset i Øre GN. 27 (alm. skr. Taarisæt). Udledningen af I> u r í ð r
bliver dog meget tvilsom ved de middelalderlige Former af nogle Navne, som
synes dannede paa samme Vis: jfr. Torset i Aure GN. 28 og 62 (udt. tø’rrset),
skr. Thorsætr AB. 65; Taarset i 0. Gausdal under GN. 111 (udt.
tarset), skr. Þorsætr 1375. Med Mandsnavnet Þórð’r bar disse Gaard
-navne ialfald intet at gjøre. Snarest hører de til Mandsnavnet I» ór ir, eller
muligens til Kvindenavnet Þóra, hvoraf bl. a. Torset i Øksnes GN. 35 (skr.
Thorosætr AB. 99 og udt. tð’rset). I Bd. XIII S. 472 ansees det for
muligt, at Gaardene i Rindalen og Aure indeholder Gudenavnet Þ ó r r.
61,2. Snerteliaugen. Udt. sn&’ltehaugen.
Til snerta f. «kort Stykke Vei» (sml. Dagligtalens «snerte indom»).
Snerten i Skiptvet GN. 75,5 (egentlig «Afstikkeren») og flere andre Navne
med Snert- er vistnok at forklare paa samme Vis.
61,13. Hornet. Udt. unde høddne.
Præpositionsnavn: se Indl. S. 16 f. Pladsen ligger under Fjeldet
Storhornet.
62. Ulsaaker. Udt. ullsåk. — Vllesaack NRJ. IV 86, 1528.
Wldsagh 1578. Vllenßagger 1593. Vllendtzagger 1604.Vi,Vs-
Vllenß-agger 1617. Vlensager 1657 (3 Gaarde). Visagger 1723 (3 Gaarde,
de 2 — gl. M.-No. 22 og 26 — med 2 Opsiddere hver).
Munch Beskriv. S. 123 har Ulfsakr, der er uden gammel Hjemmel.
* U 11 i n s a k r, sms. med Gudenavnet Ullinn = Ull r. Samme Navn er
Ullensaker i N. Land GN. 46 (udt. ullsakk). Ullensaker Sogn hed derimod
oprindelig Ullinshofs sókn (efter Præstegaardens Navn). Ullinshof
er ogsaa det gamle Navn paa Nes Præstegaard paa Hedemarken og paa
Ullershov i Nes Rom. GN. 84 og 85. Videre har man Ullinsvangr,
det bekjendte Kirkested i Hardanger, og Ullinsvin (Ullinsyn), det
gamle Navn paa Vaage Præstegaard. Paa Grund af den 3 Gange
forekommende Sammensætning med liof maa det ansees for utvilsomt, at Ullinn
er et gammelt Gudenavn, neppe forskjelligt fra Ul lr. Dette støttes ved den
Omstændighed, at de fleste af disse Steder er gamle Kirkesteder: Kirker
lagdes jo i den første kristelige Tid der, hvor Hedendommens Guder tidligere
havde været dyrkede. Sml. Bd. II S. 309. III S. 36. IV, 1 S. 74. IV, 2
S. 203.
62, 5. Dølehuset. Udt. dø’lehüse (ogsaa opgivet -húsa).
Samme Navn i N. Aurdal GN. 106,36. Jfr. Modum GN. 69,10, Nes
GN. 86,37. Her er ingen anden Elv end Hemsil, hvorfor Navnet maa
udledes af Døl m. «Dalbeboer».
63. Grote. Udt. grøtå [opgivet grø’tö}. — Griotar NRJ. IV 86,
1528. Grøttum 1578. ’ Grøtte 1593. ’ Grodt 1604.Va,V2. Grøttouff,
Grøttou 1617. Grotte 1657 (2 Gaarde). Grøt, Grøtte 1723 (ligesaa).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
