Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
BUSKEIÍUDS AMT
Grjót ar, á Grjótuin, af grjót n. «Sten»: efter Wiel XXXI S.
188 f., hvis Beskrivelse fremdeles passer, er Jorden bedækket af en Mængde
store og smaa Stene ligefra det udover Gaarden hængende Bjerg til Hemsil.
63,8. Granaasen. Udt. grø nåsen.
«Gran» udtales i Hallingdal grøn.
63, 10. Badstuakeren. Udt. la sstuguåkeren.
Basstugu (normaliseret Folkespr. badstova) «Tørrehus for Korn».
63. 11. Krikkeslaatten. Udt. krikkeslåtta.
Af det hallingdalske krikk m. = krik, Yinkel, Krog, Alkrog, Yraa.
64. Jol eim lille. Udt. jö’leim. — Joleim NRJ. IV 86, 1528.
Jullum 1557. Jullem 1578. Jolim 1593. Jollem 1604.Vi- Jolim 1617.
Jolem St. S. 130. Jollemb 1657 (3 Gaarde). Lille Joelum 1723.
Sms. med jöl, angelica sylvestris (oldn. jól og jo li). Om andre
hermed sms. Gaardnavne se Bd. II S. 249, YI S. 106.
65. Joleim store. — Joellum 1723 (2 Gaarde, den ene — gl.
M.-No. 49 — med 2 Opsiddere).
66. Imre. Udt. f nimre [immré]. — Imbre St. S. 134. Embre
1657. 1723.
Navnets Oprindelse er ganske uvis. I Sverges ortnamn 1,3 S. 65
nævnes et Fjeldnavn Immeråsen.
67. Trøirn. Udt. trøim. — Trom NRJ. IV 86, 1528. Trøm
1578. 1593. Thrøm 1604. Trom 1617. 1657 (2 Gaarde). 1723 (2
Gaarde, den ene — gl. M.-No. 2 — med 2 Opsiddere).
Kunde tænkes at komme af * Trølieim, idet den forbiløbende Elv — nu
kaldet Trømelven — kan have baaret Navnet Trøa, der forekommer et par
Gange som Elvenavn: se NE. S. 277 og 338 ff.
67.1. Tubba. Udt. tulla.
Er hallingdalsk tabba f. «Tue». Tubba er en Fjeldhavn. Sml. Gol
GN. 17,67.
67.2. Fløgo. Udt. flø gå.
Folkespr. flog n. «Klippevæg, ubestigelig Bjergside».
67,4. Heggedalen. Udt. hæ’jjedalen.
Forekommer ogsaa ellers som Gaardnavn, dels sms. direkte med
Trænavnet li e g g r dels med et deraf dannet Elvenavn Hegga (* H e g g j a): se
NE. S. 96. Her skal ingen Elv være. Hegg er sjelden i Hemsedal.
67, 11. Kveen. Udt. kvé’ne.
Af kve = kvi (oldn. kvi f.), indhegnet Plads for Buskapen. I
saa-dannne Ord tilføies i Hallingdal (og Valdres) et n, f. Ex. Øyn «0», Øyne
«Øen».
68. Skadeiigaard. Bruges ikke. — Schaduengaard 1593.
Skaduenngaard 1604.72. Skoddengaard 1617. Schodwen Kirke St.
S. 130. Schoedengaard 1657. Schadengaard 1723. •
Her laa Hemsedals gamle Kirke: se under Herredets Navn. Ska ö v in,
SkQÖvin er et vidt udbredt Gaardnavn: se Nes GN. 98. Gaarden kaldes
nu med Brugsnavnet Kirkebøen: se næste Gaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
