- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 5. Buskeruds amt /
146

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146

BUSKEIÍUDS AMT

70,2. Jeriibustølen. Udt. jø’dribiistølen.

Efter Mehlum S. 350 ogsaa Navn paa en Sæter i Gol; forklares som
begrundet i, at her har været brændt Myrmalm (samme Forklaring af Navnet
Jarnbúð gives i Bd. "VI S. 6). Feilagtig er vistnok den i Sverges
ort-namn I, 3 S. 48 givne Forklaring af Navnet Jiirboden (tidligere skr. Järnbo).

71. Haaeim nedre. Udt. Ina’aim. — Hoijemb 1657 (2 Gaarde).
Hojem 1723.

*Há(h)eimr, den høitliggende Gaard. Haaeim, Hoem, Høiem er et
hyppigt Gaardnavn.

71,2. Løvdalen. Udt. lauvdalen.

Sæter ved en Elv nær Løvdalsbræen, fra hvis anden Side udspringer
Løvdøla. Begge disse Elve har vel baaret Navnet Lauva, et almindeligt
Elvenavn (NE. S. 140 f.).

72. Haaeim øvre. — Hojem 1723.

72.4. Snoksrud. Udt. snå’ltksrü.

Ross har snaak = snök «Sno, kold Vind»; her er sterk Sno fra Fjeldet
og Elvegufs.

73. Odelien. Udt. åilie.

74. Toen søndre. Udt. to’ne (Dat. ton). — Thoenn 1617.
Søndre Toen 1657. 1723.

Bestemt Form af ton, der er den hallingdalske Form af Folkespr. to,
oldn. tó f. «Græsplet» (sml. øyn «0», øyne «Øen»). Se Nes GN. 40.

74.5. Djup. Udt. jiip.

Sæter ved Djupsvandet. Djúp n. «Dyb».

75. Toen nordre. — Nordre Toen 1657. 1723.

76. Tuftedokken. Udt. tiifftedåføi.

Sms. af tuft f. «Hustomt» og dqkk f. «Sænkning i Landskabet».

77. Kjeldergaard. Udt. Igællargal. — Kiellergaard 1657.
Kiellersgaard 1723.

Egentlig: Gaard med Kjelder.

78. Ellingsgaard. Udt. (éUingsgal. — Ellinsgaard 1657.
Ellings-gaard og Langgaard 1723 (2 Opsiddere).

Af Mandsnavnet Er lin gr: PnSt. S. 66 f. Sml. Gol GN. 47. —
Langgaard er Br.-No. 1 Langegaard (ude. langegal).

78,3. Eitrestølen. Udt. aitrestølen.

Ved eu Bæk, der endnu skal hede Eitra, hvilket Navn ogsaa synes at
være baaret af en nærliggende Elv, der løber i Bergsjø og af Wiel XXXII
S. 130 siges at udspringe paa «Ejterstøls-Fjeldet». Om dette Elvenavn, hvis
egentlige Betydning er «den kolde» (sml. oldn. eitrkaldr, Folkespr. eitrande
kald), se NE. S. 38 f.

79. Lofthus. Udt. laffthús. — Loffthus 1657. Lofthuus 1723.

Se Modum GN. 158.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/5/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free