Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. AAL
147
80. Kaslegaard. Udt. JccThlegaten. — Kaßlegaard 1657.
Kasle-gaard 1723.
Af det sjeldne Kvindenavn Kat la, der endnu bruges i S. Bergenbus
Amt: se PnSt. S. 158. Det svarer til Mandsnavnet Ketill.
81. Havarsgaard. Udt. liavarsgal. — Hoffuersgaard 1657.
Hofversgaard 1723.
Af Mandsnavnet Hávarðr: PnSt. S. 119 f. Sml. Nes GN. 73.
82. Loksengaard. Udt, lakfcsengal. — Laschengaard 1723.
Den ældre Form, der endnu er i Brug (paa AK. skrives saaledes
Lasken-gaard) minder om Lasken, der oftere forekommer som Navn paa Smaagaarde
i Jarlsberg og Larviks Amt og er Folkespr. laske m. «Kile, Strimmel, som
syes ind i et Klædningsstykke» (som Gaardnavn om et kileformet Stykke
Jord). Nutidsudtalen vidner dog mod denne Sammenstilling. Da Lokshaug
i Urskog GN. 23 bevislig i første Led indeholder et Logstein, oldn.
Lqg-steinn eller Lagarsteinn, af logr m. «rindende Vand», synes det ikke
utænkeligt, at samme Ord kan foreligge i Loksengaard, idet t’et ogsaa her
kan være udstødt paa Grund af Konsonantsammenhobningen (sml. ogsaa
Dvergsten i Brandbu, udt. vælsen, og Aadalen GN. 18). Gaardeus Jorder
strækker sig ned i il Vassfjorden, der dannes af Yotna. Kimeligvis har
Vass-fjorden (ældre *Vatn) oprindelig hedt Lqgrinn innri, idet Lqgrinn
y t r i er det gamle Navn paa den længere oppe af Votna dannede Sjø Nordre
ßøungen : se GN. 90, 5.
83. Settiingsgaard. Udt. scettångsgal. — Setingsgaard 1657.
Sættingsgaard 1723.
Afséttungr m. «Sjettedel, især af en Mæle Korn», nu almindelig om
en Sjettedel af en Fjerding (altsaa 1 24 Tønde). Sigter til Landskylden: se
Indl. S. 32.
83,2. Mjølgebotn. Udt. mj&lgebøttn.
Efter Elven Mjølga, der ved Mjølgebotn danner Mjølgevandet (paa AK.
urigtig skr. Mjølkevand), ved hvis Bund Sæteren ligger: se NE. S. 160.
Elvenavnet er dannet af Adj. mjolugr, «melet, melagtig» og sigter til
Vandets Farve: Elven kommer fra Mjølgebræen.
84. Brattegaard. Udt. Irdttegal. — Brategaard 1657 (2
Gaarde). Brattegaard 1723 (ligesaa).
*Brattigarör, den bratte Gaard. Kunde ogsaa høre til Subst, bratta
f., bråt Bakke, steil Fjeldside.
84,6. Hesthovdstølen. Kaldes hæssthøvd.
Ligger ved Fjeldet Hesthovd, hvis Navn hører sammen med den
forbi-flydende Hestelv («Hesteaaen» hos Wiel XXXII S. 129).
85. Dusegaard. Udt. dusegalen.
Forklares i NE. S. 33 f. af Elvenavnet Dúsa: Gaarden ligger ved en
Aa, der paa DK. kaldes Dusa. Jfr. Sandsvær GN. 101,8, Flesberg GN. 148,
Nore GN. 138, 3. Dusgaard paa Ringsaker forklares i Bd. III S. 32 anderledes.
86. Hovdegaard. Udt. havdegal. — Hoffdegaard 1657.
Hoffde-gaard i Waadzbøgden (Sæter under Præstegaarden) St. S. 121.
Hofde-gaard 1723.
Af h (} f ö i m., Fjeldpynt. — Vassbygden (Vatsbygden) har Navn af
Vassfjorden, der tidligere vistnok kun har været kaldt Vatn. Deraf ogsaa Elvens
Navn Votna (hvoraf igjen Votnedalen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
