Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
BUSKEIÍUDS AMT
87. Berg sondre. Udt. hærg. — Søndre Berig 1657. Søndre
Berg 1723.
88. Berg nordre. — Nordre Berig 1657. Nordre Berg 1723.
89. Toresgaard. Udt. tó’risgal. — Thorßgaard 1657.
Tores-gaard 1723.
Af Mandsnavnet Þórir: se PnSt. S. 259 f.
90. Tistilsgaard. Bruges ikke. — Tidtzelgaard (Underbrug til
Søndrol i Hol) 1617. Tistellgaard 1657 (2 Gaarde). Tistelsgaard 1723
(ligesaa).
Den anførte Form synes at skyldes en Skrivfeil i Matrikelen af 1723.
Navne sms. med Tistil- forekommer oftere, men aldrig noget med Tistils-.
Oldn. f is ti 11 m., Tidsel.
90. 5. Røungstølen. Udt. rø"ongstølen.
Efter det af Votna dannede Vand Røungen (eller Rime-Røungen), hos
Wiel XXXII S. 129 skr. Roungen (maaske *Roðungr, den rødlige). Samme
Navn er maaske det svenske Sjønavn Rudungen. Dette Nordre Røungvand
kaldtes tidligere Logrinn ytri eller blot Lqgrinn: se DN. 11 86,1309.
88, 1310. 90, 1310." XVI 592, 1526. 785, 1545." 794, 1547. Efter disse Breve
blev Vandet i 1309 frasolgt Gaarden Stave, hvis Br.-No. 14 er en Fiskeret i
Røungen; i det 16. Aarh. horte det under Nordre Tune.
91. Arnegaard. Udt. ådnegalen. —Arnegaard 1657 (2 Gaarde).
1723 (ligesaa).
Se GN. 40 og 56.
91.1. Tullegaard. Udt. tullegalen.
Efter Postadressebogen er der et Tullegaarden i Skoger. Paa DK. Andes
afsat en Plads Tullegaard nær ved Tullerud GN. 9,12 i Flesberg. Efter DK.
er der en Plads Tullehuset i Hemsedal (ved Hemsil). Tullerud er Navn paa
et par Smaagaarde i Numedal og Pladsnavn paa A. St. paa Østlandet. I Bd.
XIV S. 369 forklares Tulluan i Klæbu af Navnet paa den forbiAydende Bæk,
liu kaldt Tullbækken eller Tull’n, og hermed sammenlignes Tullebæk i
Trøgstad og Spydeberg. Udledningen af et Elvenavn passer dog ikke her, da
Gaarden ligger ved Votna. Heller ikke synes det rimeligt i saa mange Navne
af nyere Oprindelse at antage et ukjendt Personnavn * Tu 11 i, Kjæleform til
Þorleifr og lign. Navne, saaledes som formodet i Bd. IV, 1 S. 148 og XIII
S. 7 (Tullebakken). Sandsynligvis hører de Aeste af disse Navne til Folkespr.
tulla «svinge, dreie, gaa i Cirkel, tumle, gaa sig vild». Man kunde tænke
paa Eiendommeligheder ved Veiene til Stedet, eller paa nedsættende Navne
(saaledes ved Pladsnavnet Tullerud, der kunde høre til tulla i Betydningen
«arbeide taabelig»).
91.2. Turkestad. Udt. turkarsta.
Af turkar, Korn- eller Malttørker.
92. Skarsgaard. Udt. skalsgalen. — Scharsgaard 1723.
Af s k a r Ö n., Fjeldskar, Indsænkning med Høider paa begge Sider.
92,5. Randen. Udt. randen.
Samme Navn i Hol GN. 34, 4. Er det hallingdalske rand m. = Folkespr.
rande m. «smal Banke eller Jordryg, især i en Bergside». Randen (med
Tostavelses-Tonelag) forekommer særlig i Kristians Amt ofte som Gaardnavn.
En Aflydsform er rinde, rind, der ofte forekommer i Gaardnavne (Ind). S. 70).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
