Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. AAL
149
93. Myking. Udt. mýyk,yng. — Møckinnge 1617. Mychen
1657.
Se Nes GN. 67. Gaarden ligger ved en Bæk.
94. Holte. Udt. hal td. — [Holter NRJ. IV 385, 1528], Holte
1593. 1723 (2 Gaarde).
Dat, Flt. af holt n.: se Indl. S. 57.
94, 7. Halleset. Udt. halles&t.
Kan neppe komme af Mandsnavnet Halle (oldn. H a 11 i), da dette (efter
Aasens Navnebog S. 21) kun forekommer paa Vestlandet. Derimod kunde tænkes
paa det af Aasen fra Hallingdal citerede hall «mindre, rundagtig Sten» (oldn.
hall r m.). Snarest er dog Navnet sms. med Adj. hall r «heldende» og en
Sideform til det oftere forekommende Halset; sml. Halleland ved Siden af
Halland, Hallerud. Disse Navne synes alle at sigte til skraanende Terrain;
sml. Bratset, Bratland, Bratterud.
95. Rue. Udt. rue. — Rudt 1593. 1657. Ruud 1723.
Ogsaa i Hol GN. 8. *Ruði, Dat. af ruð: se Indl. S. 72.
95,2. Grønset. Udt. grø’nscÉt.
Samme Navn i Gol GN. 26, 24 (udt. grø’nnsét). Gronset i Aal er en
Sæter ved en liden Elv, der maaske har baaret Navnet G r ce n a, der er et
hyppigt Elvenavn: se NE. S. 83 f.
95. 9. Hallen. Udt. halle (Dat. hallen).
O. R. bemerker i sit Manuskript til Udtalen: Mon ikke omvendt? Den
angivne Udtale er dog rigtig; jfr. Hemsedal GN. 83,8 og Nes GN. 95,9. Sml.
GN. 120, 2. Ogsaa Hallen i N. Aurdal GN. 23, 5 udtales halle, Dat. hallen
(Bd. IV, 2 S. 267).
96. Kvinnegaarden. Udt. kvtnnegalen. — Quindegaard
(dengang under Nordre Rime) 1617. Quinegaard 1657 (3 Gaarde).
Qvinde-gaarden 1723 (3 Gaarde).
Benævnt efter den Elv Kvinda (udt. kvinda, Wiel XXXII S. 128
Qvinda), ved hvilken Gaarden ligger. Maaske oprindelig K v e Ö a n d i, til
kveða «kvæde, synge»; jfr. Kvæda i NE. S. 137. Ogsaa Hvinand i (af
hvina «hvine») var muligt. Gaardnavnets Udtale med nn (for nd) er
paafaldende. Efter Kvinnegaarden kaldes Bygdelaget for Kvinnegaardslien.
96,2. Tallene. Udt. vallidn.
Hører til oldn. v o 11 r m. «Vold», der i Gaardnavne oftere har Vokalen
a (se Bd. I S. 311, VIII S. 49, IV, 1 S. 134). Snarest er Vallidn omdannet
af *Vellidn (oln. vellirnir) efter Genitiv. Samme Navn GN. 113,2.
96,8. Torsgaarden. Udt. tosgalen.
Af Mandsnavnet Þórir, hvoraf ogsaa Torsgaard i Ringebu GN. 161, i
1381 skr. i Þoresgarde, udt. tÖ’s-; sml. Toresgaard i Aal GN. 89.
97. Stakegaarden. Udt. stakagalen.
Stakebraaten i Gol forklares af Mehlum S. 347 som Braaten, hvor der
er hugget Staker til Tømmerflødning. Stakebu i Høland GN. 147, i RB. skr.
Stiakabudir, udt. sta’kabú, betegner efter Bd. II S. 204 Fiskerboder,
byggede paa Stolper. Rimeligst er det kanske at antiige, at Stakegaarden er
den under GN. 113 nævnte Gaard Stage, om hvilket Navn se Gol GN. 12,8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
