Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
BUSKEIÍUDS AMT
123 , 2. Aslegaarden. Udt. d slegalen.
Af Mandsnavnet Asle, der af Aasen anføres fra Hallingdal og Buskerud
og svarer til Atle i Sogn og paa Voss, oldn. A11 i: se PnSt. S. 20 f.
123,5. Lankene. Udt. Idnkadn [Dat. IdnJcó].
I Thj. VSS. 1891 S. 208 1 (Bd. IV, 1 S. 167) bemerkes herom, at Navnet
forklaredes at sigte til lange Akerstykker. Lankeue i Aal er en Odde i
Vandet, der dauner en Jordrante. Benævnelsen forklares at sigte til Ryggen
(Eggen) af Ranten. Hermed synes at høre sammen det trondhjemske
Gaard-navn Laanke (Lanka, Geu. Lon ku): se Bd. XIV S. 174, ogsaa i Øier
GN. 52. Ordene antages paa de anf. St. for afledede af Adj. «lang», hvilket
giver Betydningen «lang Strækning» (Ross har fra Telemarken lang m.
«Strækning«). De sigter da nærmest til Jordveiens Form; sml. Langen (og Smalen)
som Gaardnavn (Bd. IV, 2 S. 91). Imidlertid kan Lanki, Lanka
ligesaavel være afledet af lon f. «lang Stabel, Husrække» (Folkespr. laan ogsaa
«lang Bygning, Svalegang», i sidste Betydning synonymt med lang m.), hvortil
Gaardnavnene Laane og Laanan (Bd. XVI S. 62).
123,11. Feten. Udt .fete.
F it f.: se Indl. S. 49. Br.-No. 18 Fekjene, udt, fekjadn, er Flt. af
samme Ord. Se ogsaa Br.-No. 53 samt Hole GN. 18.
123, 14. Sinettbak. Udt. smæ’ttbäJc.
Imperativnavn (af smetta «smutte»): se Indl. S. 19 og Hol GN. 64, 1.
123, 25. Mefarningen. Udt. me fåmingen [ogsaa opgivet
me faringen}.
Sæter ved Mefarningen Vand, hos "Wiel XXXII S. 128 skr.
Medfannin-gen. Den nuværende Udtale maa herefter skyldts Restitution efter far n.
«Vei», idet Ordet er blevet opfattet som «det midtveis liggende Vand»:
Mefarningen ligger nær en gammel «ferdaveg» midtveis mellem Strandefjorden og
Søndre Røungen og mellem Aal og Dagali; sml. Navne som Hal(v)far (se Hol
GN. 42,4). Skjønt jeg holder denne Opfatning af Navnet for den rimeligste,
vil jeg ikke benegte Muligheden af en Forbindelse med Folkspr. mefar
(mid-far) n. «indskaaren Rand, som passer til en ophøiet Kant paa den
underliggende Stok; jfr. Medragstjernet, Medragsjuvet mellem Krødsherred og Flaa,
af det ensbetydende medrag.
123.30. Langeland. Udt. langeland.
•Langalan d, almindeligt Navn paa Vestlandet, sjeldent paa Østlandet
og nordenfjelds; sigter vistnok til langstrakt Jordvei (Bd. II S. 322).
123.31. GWiropladsen. Udt. guröplassen.
Af Kvindenavnet Guro, der er oldn. Guðrún: se PnSt. S. 101 f.
123,45. Gjerdnes. Udt. jælnes.
Kan ikke indeholde Elvenavnet Gerör, Gerða (NE. S. 70 f.), idet
Bruget ligger et godt Stykke borte fra Gjerdnes Vandfald (Br.-No. 46) paa
den anden Side af Dalen, og desuden den Elv, der danner det sidste, heder
Kulu. Maaske af Kvindenavnet Gerör (se PnSt. S. 88), der efter Aasen
endnu bruges ved Bergen; eller til hallingdalsk gjæle f. «liden indhegnet
Plads». Her er et lidet Nes.
123, 53. Fetagaarden. Udt. fetagalen.
Den hallingdalske Dialekt har ved Siden af det til oldn. f i t f. svarende
fét f. (Flt. ff’kja) ogsaa et fét m. (Flt. fe ti): se Gol GN. 17,30. Den første
Form nævnes af Ross, den sidste af Aasen. Til Hankjønsordet hører
Fetagaarden, medens Fekjastølen i Aal GN. 48,3 hører til Hunkjønsordet. Se
Br.-No. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
