Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
BUSKEIÍUDS AMT
Syne at være oHn. bryðja f. (Folkespr. brya), Kar, dannet af en
udhulet &>k. Ordet r synonymt med ])r der ogsaa forekommer som
Gaardnavi(se Bd. XV S. 59). I Stedsnavne betegner Ordene vel en
Fordybning Landskabet. Gaarden ligger i Udløbet af Urundlidalen.
41,. Evjubalken. Udt. ivjubalçJçinn.
Ligg- ved Evjuaien: se GN. 7,7.
41,. Stølebon. Udt. støJabøttn.
Ligg- i YngledaLn. Vel af b o t n i Betydningen «Dalsænkning».
41,3. Eggen Udt. ce’jji (Dat. æggen).
Egeilig Navn pa en Fjeldryg (ved Sundalsfjorden).
42. Sundalen, Udt sudndalen. — [Svnnedalen, Svnnædalen
DN. XII 106, 1477 Sondal, Søndhæn, Søndææn ødagaard i Hoffwæn
i Holsk^ky soghæn DN. XIII 147, 1509]., Swndalen NRJ. IV 385,
1528. hndall 161^ (øde, under Villand). Sundallen 1657 (2 Gaarde).
Sundahh 1723.
Sunalen er nu lavn paa Grænden. Den nuværende Udtale er
temmelig gamnl: sml. Wid XXXII S. 127: «Sundals-Vandet, hvor er et lidet
Dalføre, Ildet Sudend.len». Navnet forekommer oftere, men har neppe overalt
samme þrindelse. Sindal i Hegre GN. 5 forklares i Bd. XV S. 5 som
«Syddale». Denne Bstydning foreligger vel ogsaa her (jfr. Gol GN. 26, 20).
Kigtigno forliges den først anførte Navneform Svnnædalen ikke med en
Grundfon * S u n n d 11 r, men den tilhører en slet Afskrift, paa hvis Former
man ikk kan stole. iSundalen i Aasen GN. 62 udledes i Bd. XV S. 81 og i
NE. S. 23 af et Elveiavn Súrn. En Grundform * S ú r n a (r) d a 1 r vilde i
formel inseende pase fortræffelig til det anførte Svnnædalen (rn giver i
HallingdL dn). Der Dreligger da en Mulighed for, at Hallingdalselven — eller
Sundalswen, som dei her kaldes — her engang har baaret Navnet Súrn,
og at Sndalsfjorden efter den har været kaldt * S li r n i, hvorefter Dalen
er benæit * Súrnal al r. — Om Hoffwæn se under «Gamle Bygdenavne».
424. Halfailokken. Udt. hdllfardøkki.
Sm Halfar (egeitlig Halvfar), Halfarstykket (Sigdal GN. 31,5),
Halfar-tjernet Hemsedal, Hilfarelien og andre. Navnene betegner, at Stedet ligger
midtveisnellem to kendte Steder. Saaledes er Halfarsletten i Gol GN. 15,17
en Hjenæter midtves mellem Gaarden og dens Langsæter. Halfardokken
ligger vi Midten af Sundalsfjorden.
43 Skarsga;rd. Bruges ikke. [Kaldes skøro. — Har været
skr. Skro], — Sclarsgaard 1657.
Sn. GN. 73. I Betragtning af Navnene paa Br.-No. 8 og 17 er det
sandsynligt, it Navnet ilke er identisk med det under Aal GN. 92 omhandlede
Skarsga-d, men at firklare i Overensstemmelse med GN. 132 i Sigdal.
4.’ 4. Fin il e)o tn. Udt. fi’nnebøtn.
Sær i Ynglediien. Navnet er et Minde om, at man tidligere brugte
Lapper il at vogte de tamme Renhjorder i Fjeldene paa disse Kanter (se
Vibe S.L23).
4Í 5. Sveinjaarden. Udt. svai’dngalen.
Jf GN. 3,1.
4« 8. Skarelakken. Udt, skdrabaJcJcinn [opgivet skørobakkadn
eller b,kkadn\.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
