Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. HOL
169
Hører sammen med Br.-No. 17 Skøro. Medens Skøro er Dat. Flt., er
Skara- Gen. Flt. af s k q r f., hvorom se Gol GN. 22,3 og 24,14, Sigdal
GN. 132.
43,10. Einsetlieii. Udt. ainsMlle.
Sæter ved den fra Strandefjorden kommende Kildeelv til Hallingdalselven.
Einset- betegner her maaske et ensomt, for sig selv beliggende Sted; jfr.
oldn. einseta f., «Ensomhed, Eneboerliv, Eueboerbolig». Et lign. Navn er
Einbu i Dovre GN. 18, 2 og Lesje GN. 4.
43, 12. Risliovd. Udt. rVshøvd.
Ogsaa i Krødsherred; jfr. j Rishofda rjodre RB. 341. Egentlig:
Fjeld-pynt, bevoxet med Ris eller Krat. Sml. det hyppige Rishaugen. Paa disse
Steder har vel været drevet Rishugning, d. v. s. man har hugget Kvistene af
Bjerketrærne til Kreaturfor (jfr. Mehlum S. 247).
43, 15. Sprengs vikene. Udt. spree’ngsvíkadn.
Ligger ved en Vik af Strandefjorden. Første Led er oldn. s p r e n g r
m., Folkespr. spreng «Sprængen», i Stedsnavne om Vand, som sprænger sig
frem gjennem en trang Aabning; sml. svenske Dial. spräugvatten «Vand, som
presses frem gjennem halvtoptrukken Luge i en Kvernrende». Denne
Betydning foreligger ogsaa i Sprengsmyr i Vegaarsheien GN. 7, hvormed kan
sammenlignes Sprangmyren i Hobøl GN. 76, 1 (jfr. oldn. og Folkespr. springa
«sprude eller styrte frem») samt Sprensmyrene i Slemdal (Folkespr. sprena,
spræua, oldu. spræna «sprøite frem gjennem en trang Aabning»). Jfr. de
i NE. S. 247 nævnte Elvenavne Sprengbækken, Sprangbækken og
Spren-bækken. Se ogsaa Sigdal GN. 133.
43,17. Skoro. Udt. skøro.
Det hermed sammenhørende Skarebakken (se Br.-No. 8) viser, at Navnet
er Dat. Flt. af skor f. «Trin i en Trappe», hallingdalsk skør «Afsats i en
Bjergside, liden Flade under en steil Klippe»: jfr. Gol GN. 40, 3. Skøro — paa
DK. skr. Skaro — er saaledes samme Navn som Gol GN. 22,3 Skarene, udt.
skciró, kun at dette mangler Omlyden. Sml. ogsaa Gol GN. 24,14 Botte
skarene, udt. bø’tteskaradn, og 0. Eker GN. 64
43, 18. Minnestolen. Udt. minnestølen.
Minne i Eidsvold GN. 212 er min ni (mynni) n. «Munding». Denne
Betydning passer dog ikke her: Sæteren ligger langt fra Vandløb, paa
Østsiden af Strandefjorden. Ross har minne n. «en vandret Flade ovenover
eller paa Toppen af en Bakke, Terrasse eller Plateau» og herrlører hertil bl.
a. vort Navn, vistnok med rette. Dette Ord synes helt forskjelligt fra det
første og er vel beslegtet med latinsk mons «Bjerg» (se Etym. Ordb. under
Man og Møne og sml. «man» i Navne paa Fjeldrygge).
43,19. Rabbestølen. Udt. rablestølen.
Folkespr. rabb m., Jordryg, langstrakt Vold, især med Stengrund.
43,28. Leinene. Udt. lai’nadn.
Se Hole GN. 35.
44. Trogaton. Udt. trøgatön. — Tragetunn 1617. Thragetoen
1657. Tragetoen 1723.
De ældre Skriftformer synes at maatte bero paa Forvanskning. Første
Led Trøga- er vel det samme som i Trøgaset i Flaa GN. 18,26, nemlig tro g
n. «Trug», brugt om en Sænkning: Gaarden ligger i en Sænkning. Sidste Led
er enten tún n. «Gaardsplads» eller tó f. «Afsats, Terrasse» (sml. GN. 4),
snarest det sidste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
