Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
BUSKEIÍUDS AMT
44,7. Lappestølen. Udt. lappestølen.
Se Aal GN. 05. Her er intet Vandlob.
45. Raaen. Udt. rø’ö [opgivet rø"o\. — [Roenn DN. XVI 87,
1424 (Afskrift fra 17de Aarh.)]. Rodenn 1557. 1578. Raaenn 1593.
1604.Vå. 1657. Raaen 1723.
Sandsynligvis af samme Oprindelse som de øvrige Gaarde, der skrives
Raaen: se 0. Eker GN. 122. Udtaleformen henviser dog til Dativ Flt. af
samme Ord.
46. Dal. Udt. dal. — Daell 1657. Dahl 1723.
47. Gjuvsjordet. Udt. jí’ffsjöle. — Giufpsiorden DN. X 137,
1443. Gicksiord 1578. Giuffsiordt 1593. Giffsiordt 1604. Va.
Dybs-iorde 1657. 1723.
Der er et svært Gjuv under Gaarden (O. R ). Samme Navn i Aal GN. 42.
47. 2. Skurdalen. Udt. skiVrrdalen [ogsaa skure-].
Egentlig Navn paa en Grænd ved Skurdalsfjorden (se under GN. 78).
Dalføret antages i NE. S. 223 under Tvil for sms. med Elvenavnet S k o r a.
der isaafald maa have været Navn paa den Aa, som fra Skurdalstjernet — ved
hvilket Sæteren ligger — løber ned i Skurdalsijorden og paa DK. benævnes
Skurdalsaaen.
48. Tufte. Udt. tu ff to. - Toffte 1657. Tufte 1723.
Dat. Flt. af t u p t f., Hustomt (Indl. S. 82). Sml. GN. 72 og Aal GN. 76.
48.2. Vestreim. Udt. væstraim.
Hyppigt Navn (tildels Vestrum); her nyt.
48.3. Haageset. Udt. hages&t.
Da Sæteren ligger høit, kommer man til at tænke paa haag, den i
Sætersdalen og 0. Telemarken brugelige Form for Adj. høi. Paa DK. skrives
Hageser, der henviser til hagi m. «indhegnet Jordstykke, Græsgang»; jfr. det
lige i Nærheden liggende Hagen.
49. Hammersbøen. Udt. hamarsbøn. — Hammersbønn 1593.
1604.Vi. 1617. Hammarsbøe St. S. 118. Hammersbøen 1657. 1723.
Egentlig: Gaarden ved Bergliammeren. Der er en saadan ved Gaarden.
50. Mehus. Udt. me hus. — Mydhuss NRJ. IV 84, 1528.
Mo-huus 1617. Mehuß 1657. Medhuus 1723.
Se GN. 15.
51. Rygg. Udt. rygg. — Rygh NRJ. IV 84, 1528. Røgh
1578. Rygh 1593. Røgh 1604. Vt- Roigh 1617. Rygh 1657.
Eyggr (h rygg r) m., Ryg, langstrakt Forhøining af Jord eller Fjeld.
Forekommer oftere som Gaardnavn, særlig paa Vestlandet (Bd. XV S. 70).
Sml. N. Eker GN. 8.
51,3. Aarset. Udt. arsät.
Egentlig: Gaarden ved Aaen (nemlig Elven Usta). Se GN. 6,5 og
Aadalen GN. 21.
52. Kaupang, lidt. kaupangadn (Dat. -go). — [KopAnger DN.
XVI 87, 1424 (?)]. Kapaner(!) DN.’X 138, 1443, Kaupangh NRJ. IV
84, 1528. Kopanngh 1578. Copangher 1593. Koppanngli 1604.
Va-Koupangen 1657 (2 Gaarde). Kopang, Koppang 1723 (ligesaa).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
