- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 5. Buskeruds amt /
171

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

9. HOL

171

Kaupangr m., Kjøbstad, egentlig: Markedsplads, Sted, hvor man til
visse Tider mødtes for at drive Handel. Ved Gaardnavne (Kaupanger,
Kaupang, Kopang, Koppang) foreligger overalt den sidste Betydning: se Indl. S.
59 f. Her har Ordet Flertalsform.

52, 1. Vindegg. Udt. vindegg.

Ogsaa i Rollag GN. 37. Egentlig: den vindige Fjeldegg.

52.6. Heggeset. Udt. licéjjistét.

Af Trænavnet.

52.7. Troene. Udt. trø ó.

Dat, Flt, af t r q ð f., indhegnet Græsgang, Kvægfold (Indl. S. 82).

52. 9. Raggen. Udt. ra’ggen.

Sæter ved et lidet Vand under Fjeldet Raggenuten. Enten Fjeldet eller
Tjernet har vistnok baaret Navnet Raggen, idet Buske og Siv er blevet
sammenlignet med Gjederagg.

53. Bakkegaard. Udt. balchegal. — Backegaard 1617.

Sml. GN. 58.

54. Sand. Udt. sand. — Sand 1617 (dengang under
Ilammers-bøen). Sand 1723.

55. Foss. Udt. føss. — Fors 1578. 1593. 1604.7*. 1657 (2
Gaarde). 1723 (ligesaa).

Ligger ved en Tverelvs (Fosselvens) Udløb i Usta.

55,9. Lauverud. Udt. lauverü.

Af 1 a u f n., Løv, der tindes i mange Gaardnavne, eller af det deraf
dannede Elvenavn Lau fa (NE. S. 140), ifald Budalselven kan antages her
at have havt dette Navn. Jfr. Løverød i Andebu GN. 31.

55, 12. Meland. Udt. meland.

Meland, Mæland er et særdeles hyppigt Gaardnavn i det vestenfjeldske
og forekommer ogsaa i det nordenfjeldske, derimod ikke i det østenfjeldske.
Da Navnet i Hol tillige er ungt og Sms. med -land her er sjeldne, tør
man trygt anse det for Opkaldelsesnavu. Grundformen synes overalt at være
MeÖalland, den midierste eller den mellemliggende Gaard (ikke * M i
ö-land), hvad enten Udtalen liar Eustavelses- eller Tost a velses-Tonelag.

56. Aaker. Udt. aler. — Agiir St. S. 118. Ager 1657.
Agger 1723 (2 Opsiddere).

56, 6. Fløten. Udt. flø’te (Dat. flø’ten).

Ogsaa GN. 69, 2, 91, 3 o. fl. St. Se Nes GN. 36, 6. Navnet skrives
ogsaa Flaaten. Stedet ligger mellem Budalselven og en deri faldende Bæk.

57. Søbsjordet. Bruges ikke [kaldes Sausgaard], —
Soubß-iorde 1657.

Se under Br.-No. 5. Maaske samme Navn er Sausjord Vossestranden
GN. 28, der rigtignok i Bd. XVI S. 43 forbindes med Saus i Velfjorden GN.
39, hvis ældre Form er Sauð(a)hús «Sauefjøs».

57,5. Sausgaard. Udt. sau’sgalen.

Jfr. GN. (i, 2 Sausgaardhaugen. Maa høre sammen med Gaardnavnet og
saaledes være opstaaet af Saupsgarör. Første Led er s a u p n.
«Kjernemelk», her vel sigtende til Jordbundens Beskaffenhed. Samme Oprindelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/5/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free