Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
BUSKEIÍUDS AMT
har Saupholt RB. 363, Saupset i Rollag GN. 59 og efter min Mening
maaske det paa fl. St. forekommende Saupstad (se Bd. IV, 2 S. 71, XIV S.
333); se ogsaa Nes GN. 52,3. Om skyr «Surmelk» i Stedsnavne se Modum
GN. 73. Blandhol i Askim GN. 27 kan maaske være dannet direkte af
blanda f. «Melkeblande» (jfr dog Bd. I S. 38).
57,8. Levorstolen. Udt. levorstølen.
Af Mandsnavnet Levor, oldn. Liðvqrðr, Liðvarðr: se PnSt. S. 174
og sml. 0. Eker GN. 196 (hvor Udtalen har det ventede l af rd).
58. Bakkegaard. Udt. hakkegal.
Sml. GN. 53.
59. Hille. Udt. hælle. — Hyllen NRJ. IV 385, 1528. Hilde
1723.
Det førstnævnte Citat er rettelig at henføre til Flaa GN. 10.
Udtale-formen af Hille synes at henvise til det hyppige Gaardnavn Helle, af h e 11 a
f., brugt om flad Berggrund.
59, 5. Haugen. Udt. hau’gen.
Skal almindelig kaldes Paalhaugen og Aslakliaugen (O. R.).
60. Pukerud. Udt. pukerú. — Pugerud 1617. 1657 (2 Gaarde).
Puggerud 1723 (2 Gaarde, hver med 2 Opsiddere).
Se Norderhov GN. 139.
60. 4. Endrestølen. Udt. ændrestølen.
Af Mandsnavnet Endre, oldn. Eindriði (Eindriör): se PnSt. S.
61 f. og sml. GN. 88.
60.8. Ilønnogslaatten. Udt. rønnågslåtta.
Af Kvindenavnet Ran nve i g (PnSt. S. 198), paa Østlandet alm.
Rønnaug. Formen Rqnnog findes allerede i Oldn. (sml. ogsaa Ronnoghorud
paa Eker, RB. 91).’
60.9. Grostølen. Udt. grå’stølen.
Se Aal GN. 110, 33.
61. Isungset. Udt. isungs&t. — Isßungsetter 1617. Isungseet
1657. Isungset 1723 (2 Opsiddere).
Forklares i PnSt. S. 145 af Mandsnavnet I s ul fr. Tit Lydovergangen
sml. Isingvaag i Nordmør, der i AB. 71 skrives Isulfsvagr. Herved er
dog at merke, at der i Eddaen forekommer et Maudsnavn I s u n g r, ligesom
det svenske Gaardnavn Isinge af Hellquist (Ortnamn paa -inge S. 64) forklares
som Slegtsnavn (jfr. oldsaksisk Isingliem).
61.3. Tollerud. Udt. ta Uerú (tøllerii?) [opgivet tøllerü].
Af Mandsnavnet To 11 i, der vel er en Kjæleform af Dorleifr: se
PnSt. S. 254. Gaardnavnet findes oftere paa Østlandet.
61.4. Præstholt. Udt. præssthølt.
Identisk med GN. 19, 20. Har vel engang været beneficeret Gods
(Navnet er meget gammelt). Er efter Karter ogsaa Navn paa en Fjeldstrækning
(Præstholtskarvet).
62. Bardolsgaard. Bruges ikke.
Efter S. B. af Mandsnavnet B e r g J) ó r r, der allerede i DN. sedvanlig
lyder B e r d o r (se PnSt. S. 35) og i Nutiden paa enkelte Steder Bardor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
