Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Forklares i PnSt. S. 148 af Mandsnavnet Jokeli, der paa enkelte
Steder liar holdt sig (som Jokjell) til den nyere Tid og foreligger i flere nu
forsvundne Gaardnavne (bl. a. Jokælstadum, RB. 73). Vokaludtalen og
den ældre Skrivemaade med ek taler dog for Udledning af Jqkull, hvilket
i Ldsbl. 271 betegnes som en mindre sandsynlig Mulighed i Betragtning af,
at dette Mandsnavn kun kan paavises i en enkelt fra Norge stammende
Slegt paa Island og en enkelt Gang paa Romerike i 14de Aarh.
18,3. Belbakkene. Udt. bællbakkane.
Staar vel i Forbindelse med en Række andre Navne, der indeholder en
Stamme Bell-. Et * bell m. foreligger i Bellen i Selje og Sande Romsd. (se
Bd. XIII S. 23) og videre antagelig i Bellerud (udt. bœ’HarÚ) paa 0. Toten og
i det med vin sms. Bellen i Lesje (Bd. IV, 1 S. 23). Rimeligvis ligger ogsaa
samme Ord til Grund for Belle i Aurland (i Belle BK.) og i Selbu (a f
Belle AB.); se Bd. XIV S. 377 f. Et * bella f. findes i Bellugardr,
der i 1331 nævnes som Part i Reistad i 0. Gausdal. Endelig har man et
* b e 1 li n. i Belsheim i Vang i Valdres (Bellesem 1578). S. B. stiller (Bd. IV,2
S. 319) det sidste sammen med gammelsvensk bæ d hil «Bede», idet han
antager en Afledning 4 b e ð 1 i n. Identisk med det svenske Ord synes det af
Aasen fra Lofoten anførte bel, beil m. «Gulv,r-Grund i et Hus» og det af
Ross anførte beil m. «Lag», tarabell «Lag af ilanddreven Tang», torvbell
«retvinklet tilskaaret Torvlag» = torvbed. Et oldn. *beöill (Afledning af
beör «Dyne», i norske Dial. ogsaa «Dyrs Leie, Rede») vilde i de
sammendragne Kasus give bell-. Hvilken Betydning der ligger til Grund for
Steds-navnene, bliver dog usikkert. Rimeligere end denne Udledning synes mig
dog Antagelsen af et 8 bell i Betydningen «rundagtig Forhøining», Sideform
til ball, oldn. bol lr m. «Kugle, Bold», hvorom se Aal GN. 117,3. Her i
Sigdal foreligger ogsaa den Mulighed, at bæll- er en Udtaleform for ball-:
jfr. GN. 69, 2 ndfr. og det ensartede Forhold ved Belbakken i Flesberg GN. 5.
Denne Forklaring er vel den sandsynligste
li). By. Udt. btj. — a Bæ DN. VIII 257, c. 1370. Bv, Byv
NRJ. I 28, 1514. Bv NRJ. IV 83. 1528. Bye 1578. 1593. 1604.
1668. [By JN. 352]." Bye med Jelßrud 1661. Bye 1723 (3
Opsiddere).
Býr (bær) m., Gaard. — Jelßrud er vistnok samme Navn som det i
RB. 177 fra Spydeberg nævnte J a r 1 s r u d, af Mandsnavnet Jarl, hvoraf i
PnSt. S. 146 f. flere Gaardnavne udledes.
20. Bakkene. Udt. bakkane.
21. Østby. Udt. ø’ssbi.
Ligger i Øst for By (GN. 19) og er vel udskilt derfra.
22. Dalen. Udt. clæ’len.
23. Skatvet. Udt. ska tvett. — Schadetwed NRJ. I 28, 1514.
Skadetuelh NRJ. IV 83, 1528. Skattuedt 1578. [Skafftued JN. 352],
Skafftuedt 1593. Skadtuedt 1604. Skattuedt 1617. Sk. med Tuetten
1661. Skattuedt 1668. Skadtued 1723 (3 Opsiddere).
Skatvet i Andebu GN. 7 skrives i 1494 Skaghatweit og udledes i Bd.
VI S. 157 af sk a gi m. «fremspringende Pynt». Da Navnet allerede omkr.
1520 maa antages at have været udtalt som nu, kunde Skade- vistnok være
et mislykket Forsøg paa etymologisk Skrivemaade, og saaledes Navnet i
Sigdal identisk med det i Andebu. Paa lignende Vis er sikkert Formerne med
Skav- at forklare, der ogsaa forekommer ved sidstnævnte Gaardnavn (skav n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
