Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. SIGDAL
189
82. Tik søndre. Udt. vik. — Vik DN. VIII 257, c. 1370.
Wigh NRJ. IV 83, 1528. Wiig 1578. 1593. Wigh 1604. Vig 1668.
Søndre Wiig 1723 (2 Opsiddere).
Ligger ved Kraakefjorden.
83. Yik nordre. — Vig 1668. Nordre Wiig 1723 (2
Opsiddere).
84. Mjøsind. Udt. mjø’sinn. — Miøßundt St. 185. Miosenn
1578. Møsønn 1593. Miøßenn 1604. Miøßeng (Underbrag til
Præste-gaarden) 1668. Miøseng 1723.
Ligger ved Sundet mellem Kraakefjorden og Soneren. Den sedvanlige
Skrivemaade Mjøseng skyldes Misforstaaelse. ’"Mjósund, sms. med ínjór
«smal» (Sideform mj ár). Mjosund, Mjaasund, Mjøsund forekommer paa mange
Steder i Landet; jfr. Lier GN. 20 (og det danske Navn Mysunde). I andre
Former er m gaaet tabt: Jøssund i Aaijorden, Jaasund i Haaland o. fl. Se
Thj. VSS. 1892 S. 200 ff. Svækkelsen af -sund til -sind forekommer ogsaa
ellers, selv om Ordet ikke er Efterled.
84,1. Endeberg. Udt. cénneb&r.
Samme Navn paa 0. Eker GN. 202,76. Vistnok af Mandsnavnet
Eindriði (nu Endre): se PnSt. S. 61 f. Sml. Endreberg i Beitstaden GN.
( 2, udt, céimeböÉr. Det første r er bortfaldt ved Dissimilation, som ved
Krødskerred GN. 210 Enderud. Af forskjellig Oprindelse synes Endefjeld i
Gol GN. 5, 23. DK.’s Form Enerberg synes falsk.
85. Bergan. Udt. b&rjan. — Bergenn 1578. 1593. 1604.
Bergen med Berigtangen 1668. Bergen 1723 (2 Opsiddere).
Se GN. 1. — Om Berigtangen se Br.-No. 6.
85, 5. Fraagot. Udt. fra gått.
Navnet Fraagot (Fraagaat) findes, med samme Udtale som ber, ogsaa i
Flesberg GN. 24, 2 og i Luuner GN. 92. Det betyder vistnok «fragaaet», d. e.
udskilt fra (en anden Gaard eller Hovedbruget). Se Bd. IV, 2 S. 135.
85.5. Snyterud. Udt. sni’trú.
Kan ikke — saaledes som Snyta i Hole GN. 42, 27 og Pladsen Snytan
i Frosten — forklares af snyta «fremstikkende Snude», der oftere forekommer
som Fjeldnavn. Bruget ligger paa Sonerstranden langt fia Fjeldpynt.
Navnet maa være nedsættende, af snyta <snyde>.
85.6. Bergetangen. Udt. h&rjetangen. — Bergetbannge St.
185 b. Berigtangen (Underbrug til Bergan) 1668.
Saa kaldt til Forskjel fra Tangen GN. 87,8 og 91,6.
86. Eiddal søndre. Udt. eddæl — i Eiddale RB. 113 s.
Edall St. 185. Eidall NRJ. IV 83, 1528. Edallenn, Eidal 1578.
Eiedall 1593. Eidall 1604. Vi,Va- Ædall 1617. Eidall 1668. Søndre
Eidahl 1723.
Ligger ved Eiddalselven, der oprindelig vistnok har hedt E i ð a, en
Afledning af eið n., der bl. a. bruges om en dyb Indsænkning i Fjeld, der
giver let Vei mellem to Bygder: Elven gaar langs Bygdeovergang. Lignende
er Forholdet ved Eidal i Nes GN. 56. Se NE. S. 37. Grænden kaldes
Eiddalsroen.
87. Eiddal nordre. — Eidall 1668. Eidahl 1723 (4 Opsiddere).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
