Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
BUSKEIÍUDS AMT
133. Ertesprang. Udt. <esprang. — Ottersprang (I) 1661
(Underbrug tit Skarsgaarden). Ertesprong 1668 (ligesaa).
Første Led er elptar eller ei pta, Gen. af elptr f. «Hunsvane», der
hyppig i Navne optræder i Formen Erte- (udt. ælte-, hvor l bruges); se Bd.
I S. 116. 169. Sidste Led synes at betegne et Sted i en Elv, hvor Vandet
sprænger sig frem gjennem en trang Aabning: se Hol GN. 43,15. Gaarden
ligger ved Simoa, der her indsnevres af to" Fjeldvægge. Skulde denne Del af
Elven have baaret Navnet Elptr? Efter Sagnet skal her en Mand have
hoppet over med en Ertesæk paa Ryggen.
133. 1. Staldsbraaten. Udt. sta’Usbråtån (stœ’lls-).
Vel af stall m. «ophøiet Flade, Høi med flad Top»: ligger høit oppe
paa en Høide med tung Adgang.
133,4. Gjuvsflaten. Udt. jü’ffsflatinn.
134. Gjuvet. Udt. jú’ve. — Guffue St. 186. Giuffuen 1668.
Giufvet 1723.
Se Aadalen GN. 37, 7. Ligger ved Simoa.
135. Aasan. Udt. a sann. — Aasene 1668. Aassene 1723.
136. Søland ostre. Udt. sø’llann. — [Søeland (Underbrug til
GN. 144 og 149) 1668], Østre Solland 1723.
Maaske af Mandsnavnet St} r li, der nu lyder Solle og Sølle: se PnSt. S.
245 (hvor dog denne Gaard ikke nævnes). Oprindelig altsaa *S<jrlaland.
Burde skrives Sølland, som paa DK.
137. Søland mellem. — Mitsoland 1668. Mit Søllan 1723.
138. Søland vestre. — Westre Sølland 1723.
139. Kjernaas vestre. Udt. Jcæ nnås, -åsen. — [Kienaas
(Underbrug til GN. 161) 1668], Westre Kinaas 1723.
Egentlig Navn paa Aasen.
139. 3. Barlindos. Udt. ballinnos [opgivet -os].
140. Frøvold. Udt. frø’vøll. — [aa Froavollum DN. XIII 6,
1328]. a Froyuollum DN. I 185, 1334. a Friovallum DN. IX 301,
1454. Friovalla, i Friovalum DN. VIII 413. 414, 1471. [a
Frøie-wollom DN. XIII 124, 1483], Frødeuol NRJ. IV 84, 1528. Frøuold
DN. XI 821, 1568. Freuoldt 1578. Frøuold 1593. Frøivolldt DN.
VIII 520, 1597. Frøuolld 1604. Frøuold 1668. Frøvold 1723.
Synes ikke at kunne være Frjóvellir, de frugtbare Volde, sms. med
frjór «frugtbar», hvortil en Sideform frøy endnu findes i nordlige Dialekter,
og hvoraf adskillige Navne paa Frø- er dannet (se Bd. I S. 37): Jorden er her
daarlig Sandjord, der ofte staar under Vand. Man henvises da til
Gude-navnet F r ø y r eller Gudindenavnet F r ø y j a.
141. Raaensæter. Udt. ransætt [opgivet råen-]. — Raaennßet
(Underbrug til GN. 143) 1668. Raaensetter 1723.
Ligger oppe i vilde Skogen henimod Ktødshetted ojs, lat tae
været en Sæter til Raaen GN. 190 i (lette HetieiV.
141,2. Ellevsrud. Udt céllestrU.
Af Mandsnavnet Eilif r, deT oftere sammensættes taei\ mV. se "PnSt.
S. 60. Til Udtalen jfr. GN. 103.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
